Der var ikke fejl i den artikel, som ledelsen censurerede ud af pædagogernes fagblad Børn og Unge. Det havde BUPL's næstformand Klaus Wilmann ellers hævdet over for pressen efter, at man havde fyret redaktøren. Men artiklen var hadsk, mener ledelsen.
- Vi brød os ikke om tonen. Indholdet var i kontrast til de ting, som jeg måtte gå ud og sige i medierne, forklarede BUPL's formand, Bente Sorgenfrey på et hovedbestyrelsesmøde i december, ifølge Børn og Unge nummer 51, 1995.
Pædagogernes fagblad har hidtil haft redaktionel frihed på samme måde som Folkeskolen , men det opgiver man nu.
- Hovedbestyrelsen har tidligere været kritisk over for fagbladet i flere sager, sagde hovedkasserer Lars Christensen, som mente, at man skal sikre sig, at foreningens ledelse ikke 'beslutter en ting', og bladet 'gør andre ting'.
BUPL's næstformand er blevet redaktør, og organisationens informationschef erstatter redaktionssekretæren, som gik af i protest mod censureringen af bladet og fyringen af redaktøren.
Opgiver redaktionel frihed
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.