Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Opgaveskrivningens ABC

Skal du i gang med en bacheloropgave på en professionsuddannelse, kunne det være, at du skulle kigge lidt i "Den gode opgave".

Nina Eriksen
Start debatten
28. februar 2013, kl. 13:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Denne fjerde udgave er målrettet bachelor- og overbygningsopgaver. Ud over det er det i højere grad blevet en aktivitetsbog, og der er kommet et større fokus på litteratursøgning og litteraturargumentation.

Titel: Den gode opgave

Forfatter: Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen, med bidrag af Signe Skov

ISBN: 9788759315217

Pris: 288

Sider: 382

Forlag: Samfundslitteratur

Indledningsvis forklares, at man ikke nødvendigvis skal læse bogen i sin helhed, men at man som udgangspunkt bør læse kapitel et om opgavegenren. Her forklares hovedudtrykkene, som går igen gennem resten af bogen. Ud over det er der meget hjælp at hente på "Den gode opgave"s hjemmeside: dgo.samfundslitteratur.dk, hvor der ligger både bokse med forslag til aktiviteter og forskellige skemaer i Word-format, således at de kan tilpasses ens egen konkrete opgave.

Det første kapitel fører én sikkert ind i startfasen omkring opgaveskrivning. Man får et godt overblik over de felter inden for opgaveskrivningen, som bogen kan hjælpe med. Der er for eksempel indblik i videnskabelige krav til en opgave og indblik i den gode opgaves kvalitetskrav.

I bogens efterfølgende kapitler fokuseres der blandt andet på skriveprocesser, problemformulering, litteratur- og informationssøgning, kilder i opgaven, empiri i opgaven, disposition, strukturelementer og argumentation og meget, meget mere. Bogen bugner af gode råd både til den helt uerfarne opgaveskriver og til den trænede.

Nogle af de gode råd, som jeg synes fortjener opmærksomhed, er blandt andet, at man skal skrive helt fra starten af i opgaveprocessen, da den bedste tekst er den tekst, som er revideret mange gange, og at valget af litteratur er den halve opgave.  

Gennemgående for bogen er, at den omhandler ting, som man tror, man ved om opgaveskrivning, men som man aldrig rigtig har sat ord på. "Den gode opgave" verbaliserer og konkretiserer, hvad der for nogle blot er abstrakte formodninger og ideer, og gør derigennem opgaveprocessen langt lettere. Der er beskrevet mange konkrete opgaver, som man løbende kan afprøve sig selv og ens opgave på.

Når det er sagt, skal man bemærke, at bogen er bedst, når man plukker her og der i forhold til ens egen proces – man kan ikke læse den i ét hug og så forvente, at man automatisk er en god opgaveskriver. Men bruger man den aktivt og kritisk, er det en rigtig god måde at komme i gang med sine opgaver på – og bogen anbefales herfra.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Opgaveskrivningens ABC

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS