Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ontario efter reformen: Ned ad bakke i Pisa

Det er kun gået én vej i Pisa-undersøgelserne for Ontario, siden den canadiske delstat indførte ny skolelov i 2003: Nedad. Og det er værd at hæfte sig ved, fordi Ontarios skolereform var et forbillede for danske politikere, da de forhandlede den danske folkeskolereform i hus i 2013.

Foto: Figur 6.2 i Keld Skovmand: "Uden mål og med": Udviklingen i Ontarios præstationer i Pisa
John Villy Olsen
24 kommentarer
26. april 2016, kl. 08:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

24 kommentarer

I 2003 - altså før reformen blev implementeret - scorede Ontario 530 point i matematik i Pisa. Ved den sidste Pisa-test i 2012, scorede de canandiske elever betydeligt lavere, nemlig 514 point. Det er et fald på hele 16 point.

"En relativt markant tilbagegang i elevernes præstationer i matematik", skriver skoleforskeren Keld Skovmand i sin nye bog "Uden mål og med".

I læsning er der en lille tilbagegang på to point fra 530 i 2003 til 528 i 2012.

I naturfag er scoren derimod gået opad med syv point, fra 515 point i 2003 til 522 i 2012.

Samlet set er Ontario gået tilbage i Pisa med 3,67 point, siden reformen blev indført. Gennemsnittet for de tre testområder - matematik, læsning og naturfag - var nemlig 525 i 2003 og 521,33 i 2012.

Ontario - et forbillede for danske politikere

Tilbagegangen er værd at hæfte sig ved, for netop Ontarios 2003-skolereform var et forbillede for danske politikere, da de forhandlede en ny reform for den danske folkeskole i hus i 2013.

"Folk valfartede til Ontario", fortalte professor Per Fibæk Laursen således forleden dag, da Keld Skovmand gennemgik Ontarios Pisa-tal ved et debatmøde på Vartov i København.

Politikernes hovedbegrundelse for, at Danmark havde behov for en skolereform, var paradoksalt nok, at danske skoleelever scorer for lavt i Pisa. Som der står i aftaleteksten for skolereformen på første side:

"Men den danske folkeskole står også overfor store udfordringer. Det faglige niveau - særligt i læsning og matematik - er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen".

Men det er altså gået nedad med de canadiske elever Pisa-score efter implementeringen af den nye reform i Ontario. Med andre ord: Forbilledet for den danske skolereform er gået tilbage i Pisa.

Som Per Fibæk Laursen sagde på Vartov:

"Der er nogle politikere, der har et forklaringsproblem".

Antorini: Vi tager inspiration fra Canada med i folkeskolereformen

Ontario er gledet nedad på Pisa-ranglisten

Som følge den lavere test-score, er Ontario dumpet nedad på Pisas rangliste. I 2003 lå Ontario således på fjerdepladsen i matematik; i 2012 var de canadiske elever dumpet helt ned på 11. pladsen.

I 2003 lå de nummer tre i læsning. I 2012 lå de nummer fire.

Og i 2003 lå Ontario nummer seks i naturfag; i 2012 nummer otte.

24 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ontario efter reformen: Ned ad bakke i Pisa

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS