"Det øger integrationen og er i øvrigt et helt naturligt krav at stille til de to-sprogede børn og deres forældre", mener skolechef i Odense Kommune Jørgen Schaldemose ifølge Fyens Stiftstidende.
Det er fuldstændig utopisk krav at stille i bydelen Vollsmose, mener til gengæld mangeårig skoleleder på Humlehaveskolen Olav Nielsen: "Jeg vil ikke bruge ét eneste minut på at få det indført. Det er helt anderledes og langt væsentligere ting, som vi arbejder med herude", siger han til avisen. Humlehaveskolen har omtrent ingen etnisk danske elever.
Diskussionen er opstået, efter at det er kommet frem, at Munkebjergskolen med kun 30 tosprogede elever ud af 620 kræver, at eleverne taler dansk, også i frikvarterne.
Formanden for Odenses Flygtninge/Indvandrerråd, Jamshid Mazahari, kalder forbudet ren chikane og frygter, at det får eleverne til at gå i forsvarsposition og skaber øget afstand mellem elever og lærere.
Omdiskuteret 'tal dansk'-krav på Odense-skole
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.