Ombudsmanden giver Statsministeriet næse for at sylte svar til Folkeskolen

Da den forhenværende regering i 2009 lancerede sit rejsehold og året efter satte sig for at gennemføre et såkaldt 360-graders-eftersyn af folkeskolen, søgte fagbladet Folkeskolen aktindsigt i både Undervisningsministeriet og Statsministeriet for at se, om der var forskningsmæssigt belæg for planerne. Målet var, at Folkeskolen skulle kunne bidrage til den skolepolitiske debat med faktuelle oplysninger om baggrunden for projekterne. Sådan blev det dog ikke. På trods af at en begæring om aktindsigt ifølge loven skal besvares inden ti dage, måtte Folkeskolen to gange vente op mod 160 dage, før man modtog de relevante papirer. Venstres daværende undervisningsminister, Tina Nedergaard, beklagede den langsommelige sagsbehandling i Folketinget, og departementschef Sofus Garfiel lovede at stramme kraftigt op. Men det blev ikke bedre, da Statsministeriet skulle give aktindsigt om 360-graders-eftersynet. Også her kom svarene først, da de var uaktuelle for debatten. Forløbet fik Folkeskolens daværende chefredaktør, Thorkild Thejsen, til at klage til Folketingets Ombudsmand over den langsommelige sagsbehandling. Stærk kritik af ministerierne Nu har Folkeskolen så fået Ombudsmandens ord for, at Statsministeriets daværende Sekretariatet for Vækstforum, der stod for sagsbehandlingen, uretmæssigt har tilbageholdt dokumenter og forhalet sagen. I Ombudsmandens svar, som Folkeskolen modtog den 30. september, bliver det slået fast, at sagsbehandlingstiden har været for lang. Det beskriver Ombudsmanden som 'meget beklageligt.' Thorkild Thejsen, som nu er seniorjournalist på Folkeskolen, er tilfreds med afgørelsen. Han ville dog hellere have haft de relevante dokumenter udleveret i 2009 og 2010, mens diskussionen stadig var aktuel. "Ombudsmanden bruger sjældent stærke vendinger, så 'meget beklageligt' er altså noget af en næse at få i Statsministeriet. Desværre får det ikke den store betydning for os. Vores ambition var at bidrage til den aktuelle diskussion, så det flytter jo ikke noget, at vi får ret nu, hvor det alligevel er for sent", siger han. Ministerier udnytter hul i loven Ifølge Oluf Jørgensen, pressejurist og afdelingsleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har ministerierne udnyttet muligheden for at sylte sagsbehandlingen ved gentagne gange at udsætte udleveringen af dokumenter. "Der er en frist på 10 dage i loven, som ikke er en absolut frist. Men der skal være meget gode grunde til at gå ud over de ti dage. Man må ikke bare forlænge den ene gang efter den anden. Det er et spørgsmål om, at myndighederne skal respekter de krav, der findes", siger Oluf Jørgensen. Han vurderer, at nogle myndigheder har udviklet rutiner, hvor de forlænger fristen for svar gang på gang og på den måde trækker sager, der kan være politisk følsomme, i langdrag. For at komme denne procedure til livs, kræver det en ændring af reglerne, mener Oluf Jørgensen. "Der skal være tidsfrister for klageinstanserne, hvilket der ikke er ikke i øjeblikket. Det betyder, at behandlingen ved klageinstansen typisk tager flere måneder", siger han. Ombudsmand skal kunne give aktindsigt Han mener desuden, det er vigtigt, at der bliver mulighed for særskilt at klage over behandlingstiden, og at klageinstanserne, heriblandt Folketingets Ombudsmand, får mulighed for selv at kunne træffe afgørelser om aktindsigt. "Som situationen er nu, konstaterer de bare, at der ikke er givet tilstrækkelige begrundelser i den aktuelle sagsbehandling, og så kan man ellers starte forfra", siger han. Også Thorkild Thejsen håber på en regelændring, der vil kunne forhindre myndighederne i at forhale følsomme sager. "Det er ubehageligt at se, hvordan ministerierne har kunnet udnytte, at reglerne for aktindsigt er alt for elastiske. Det sagsforløb, vi har haft, ville aldrig være gået i for eksempel Sverige. Jeg håber meget, at det bliver præciseret i loven om offentlighed i forvaltningen, når den skal ændres, at embedsværk og minister skal svare omgående", siger han.