Om igen

Seminarierne skal melde ud inden 1. april, hvor mange studerende de skal have i praktik, så de enkelte kommuner overordnet kan se, hvor mange lærertimer det koster for det kommende skoleår. For enkelte kommuner, hvor der ligger et seminarium, for eksempel Århus eller Ballerup, kan praktik have indflydelse på antallet af lærerstillinger', siger formanden for fagligt udvalg i Danmarks Lærerforening Jon Kowalczyk, som holder fuldstændig fast i, at lærerne selvfølgelig skal have overtidsbetaling, hvis vejledning af lærerstuderende i august bliver lagt oven på den fulde arbejdstid. Og hvor forberedelse af vejledningen sagtens kan henvises til lærerens individuelle tid, hvis vejledningen er indregnet i lærerens arbejdstid, skal der lægges tid til forberedelse oveni, hvis vejledningen ligger uden for.

Men Jon Kowalczyk deler lærernes, seminariernes, lærerkredsenes og de studerendes frustration over den praktikaftale, som lå færdig sidste sommer:

'Det er det ypperste decentraliseringsvanvid, at det enkelte seminarium i teorien kan sætte 275 forskellige kommuner og 100 kredse, som det kan have praktikanter i, til at forhandle en aftale for en studerendes praktik, det har aldrig været Lærerforeningens ønske', siger han og tilføjer, at foreningen da heller ikke har besluttet, at det netop er seminariekredsene, der skal forhandle på vegne af andre lærerkredse, men har foreslået, at man organiserer sig i forhandlingsfællesskaber, hvor den kreds og den kommune, hvor seminariet ligger, spiller hovedrollen.

Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet indvilgede da også i efteråret i at genforhandle aftalen, men forhandlingerne påbegyndes først nu.

'Læreruddannelsen er trods alt sammenlignelig fra seminarium til seminarium, og seminarierne har ikke oprettet meget forskellige studieordninger for praktik, derfor bør det selvfølgelig være en central aftale', siger Jon Kowalczyk og vil ikke løfte ret meget slør for, hvordan DLF forestiller sig en ny aftale skruet sammen.

Det er vilkårene for at have studerende i praktik, der skal genforhandles - ikke lærernes arbejdstidsaftale. Dermed består det hegn, der er sat om lærernes individuelle tid, og lærerne kan ikke pålægges at bruge den tid sammen med de lærerstuderende, og når praktikleder på Haslev Seminarium Mia Kastberg spørger til, hvordan læreren så skal forholde sig til sit ansvar over for den enkelte elev i forhold til årsplan, afgangsprøver og så videre, så er det ikke den enkelte lærers ansvar, men den skoleleder, der tildeler en lærer et praktikhold, uden at der er aftalt vilkår for denne vigtige del af lærerarbejdet. Og Jon Kowal-czyk henviser endvidere til de holdninger, hovedstyrelsen har lagt i forhold til skoleperioden. Foreningen anbefaler blandt andet, at praktikundervisningstimerne bruges til at orientere om praktikskolens arbejde med undervisning af elever med særlige behov, så den studerende på forhånd kender til even-tuelle problemer og mulighederne for at få hjælp på skolen, at den studerende så tidligt som muligt inddrages i årsplanlægningen sammen med klassens lærerteam, at skolelederen i sidste ende er pædagogisk ansvarlig for den studerendes undervisning, samt at praktiklæreren i begrænset omfang kan bistå som supervisor. Skolelederen er bagvagt på de studerendes undervisning, ikke praktiklæreren.

Læreruddannelsen er trods alt sammenlignelig fra seminarium til seminarium, og seminarierne har ikke lavet meget forskellige studieordninger for praktik, derfor bør det selvfølgelig være en central aftale