Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Om ferie med feriedagpenge

DLF/A
Start debatten
6. maj 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Omkring 9.000 fastansatte medlemmer af lærernes a-kasse - dlf/a - får ikke fuld løn under ferie på grund af perioder med ledighed, orlov og sygdom mv. i 1998.

Folkeskolen nr. 18 1999

Det skyldes, at man kun får normal løn under ferie, i det omfang der er optjent ret til det under ansættelse i 1998.

Feriedagpenge fra dlf/a

Medlemmer af dlf/a, som trækkes i løn under ferie, har normalt mulighed for at ansøge om feriedagpenge i forbindelse med planlagt ferie i ansættelsen. Medlemmer, der har denne mulighed, modtog dlf/a's feriepakke i april 1999.

Nyuddannede har endvidere mulighed for dagpenge, når samtlige dage med feriedagpenge er afviklet. For andre medlemsgrupper kan den mulighed blive aktuel efter fx jobskift og udlandsophold i 1998.

Hvornår ligger ferien?

De fleste kommuner har allerede fastlagt de 5 ferieuger i ferieåret 99/2000 (2. maj til 1. maj).

Ferieugerne vil normalt også være fastlagt, hvor placeringen af ferie evt. er overladt til skolen.

Ferieårets 5 ferieuger kan fx være fordelt med 3 uger om sommeren og 1 uge til henholdsvis efterårs- og vinterferie, alle 5 uger om sommeren eller 4 uger om sommeren og 1 uge senere.

Ferieperioderne fremgår af den enkelte lærers mødeplan. Skolens plan over skole- og elevfridage angiver derimod ikke placeringen af ferie.

dlf/a's feriepakke

Omkring 9.000 medlemmer modtog medio april 1999 dlf/a's feriepakke.

Pakken sendes til alle medlemmer

* der har modtaget ydelser fra dlf/a i 1998, som giver mulighed for optjening af feriedagpenge,

eller

* som er tildelt feriedagpenge ved optagelsen som dimittend.

Medlemmerne modtog sammen med oplysningen om antal dage med feriedagpenge:

dlf/a's feriefolder, ansøgningsblanket samt en portofri svarkuvert.

dlf/a håber, at et meget stort antal medlemmer med aktuel ansættelse i folkeskolen igen i år vil benytte muligheden for at ansøge om feriedagpenge i begyndelsen af maj 1999.

Portofrihed

Portofriheden løber frem til og med den 9. maj 1999.

Ferie som ledig

Ledige medlemmer bestemmer normalt selv, hvornår de vil holde ferie. Der er fx ikke krav om, at ferien skal placeres i skolernes lukningsperiode.

Ledige medlemmer, herunder medlemmer i tilbud efter aktivloven, skal senest 14 dage før feriens start give Arbejdsformidlingen (AF) besked om ferien.

Får AF besked om ferie på et senere tidspunkt, kan man blive formidlet arbejde eller indkaldt til samtale i ferien, og det kan da få konsekvenser for dagpengeretten, hvis man ikke møder op.

Mange ledige medlemmer har allerede på nuværende tidspunkt planlagt ferien.

dlf/a skal anbefale, at ledige i det tilfælde straks orienterer AF om ferieplaner og derefter indsender ferieansøgning, som er vedlagt dlf/a's feriepakke (udsendt medio april).

Konflikt og feriedagpenge

Man kan ikke holde ferie med feriedagpenge, hvis man er omfattet af konflikt i en ønsket ferieperiode. Det gælder både medlemmer i fuld beskæftigelse og medlemmer, der modtager supplerende dagpenge. Dlf/a vil i den situation være forpligtet til at standse udbetalingen af feriedagpenge, også selv om man allerede har fået brev om, at feriedagpenge vil blive udbetalt efter ansøgningen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Om ferie med feriedagpenge

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS