Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Om dannelse. 11 former

Klik for at skrive manchettekst.

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Dannelse i hvert fald i en form, der kan bruges til noget eksisterer kun i relation til den kulturkreds, den dannede person tilhører. Indsigten, leveret af det kreative multimenneske Willi Flindt, er en af de mange, man kan finde i denne samling interview med 11 danskere. Alle forsøger de at indkredse det uhåndterbare begreb dannelse, der oven i købet har det med at skifte betydning, som årene går. Med sin baggrund af teaterstudier i Japan og som arrangør af Nationalmuseets udstilling af, hvad det egentlig er, museer går og samler på, konstaterer Flindt, at dannelse er en stræben mod at skabe en person, der kan passe ind i en bestemt kulturkreds.

Men det kan også blive for meget af det gode, siger den radikale politiker og samfundsdebattør Mona Sheik, der konstaterer, at i integrationsspørgsmålet har man lagt sig fast på et dannelsesideal, der stræber mod at homogenisere befolkningen. Sådan bør det ikke være, siger reklamedirektør Sune Bang. Dannelse er en form for overbegreb for personlig identitet og udvikling. Men hvis man skal være i stand til kreativt at manøvrere i et bestemt samfund, må man kende dets kulturhistorie til bunds. Det er nemlig gennem leg med befolkningens kollektive (under)bevidsthed, man rykker dens tankegang. Det giver han et spændende eksempel på, hentet fra sit eget bureaus arbejde.

Også rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt peger på dannelsesbegrebets betydningsskred: Hvor det tidligere var det nationale fællesskab, der var reference for en kulturel dannelse, er det i dag den enkelte, der er reference for dannelsen. Konsekvensen er blandt andet, at hvor midlet til dannelse tidligere var den udviklende samtale, er det tilsvarende middel i dag begrebet medtale, altså at den, der dannes, også skal høres. Dannelse er blevet et spørgsmål om at markere sig.

Der er her ikke plads til også at komme ind på Georg Metz, Birthe Rønn Hornbech, IKEA-direktøren eller nogle af de andre spændende og reflekterende bidragydere, der i hvert fald har ét tilfælles: De har alle forholdt sig kreativt til de muligheder, der har vist sig omkring dem. Det er netop herved, at de er blevet dannede.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Om dannelse. 11 former

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS