Disse hæfter indeholder selvkontrollerende danskopgaver. Hæfte to er beregnet til elever i 3.-4. klasse og hæfte tre til 4.-5. klasse.
Hæfterne indeholder læseopgaver, hvor eleven skal parre ord og billeder eller sætninger og billeder. Desuden findes opgaver med alfabetisering, krydsord, rim, ordjagt og enkelte semantiske opgaver, hvor eleven skal finde modsætninger. I hæfte to arbejdes der med navneord og i hæfte tre med udsagnsord.
Opgaverne er i og for sig udmærkede. En del er ganske underholdende. Læreren må selvfølgelig sørge for, at opgaverne ikke bruges ukritisk, men sættes ind i en undervisningsmæssig sammenhæng.
Teksterne er sat med grotesk og krydsordene med versaler. Det gør det vanskeligt for de svage læsere, der måske netop er den gruppe elever, der vil have brug for den ekstra træning, disse hæfter lægger op til.
Oles ordlopper 2 / Oles ordlopper 3
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.