I sommerferien døde Ole Mølgaard et år efter pensioneringen fra Hammel Skolevæsen.
Vi lærte Ole at kende, da han i 1976 blev udnævnt til skoleinspektør ved den nystartede Søndervangskole. Den store pædagogiske opgave det var at starte en helt ny skole med mange nye kolleger optog og stillede store krav til ham. Oles år som skoleleder blev præget af stor travlhed, hvis hovedbestanddele var Østervangskolens overflytning og den langvarige, udmarvende indeklimasag.
Ole arbejdede seriøst, ærligt og eftertænksomt. Han lagde en stor indsats i sit virke trods til tider stor modstand. Når han en gang havde truffet en beslutning, stod han fast, fordi han nu følte, at alle parter var blevet hørt.
Vi var aldrig i tvivl om, at Ole stod på sine læreres side. Kollegaen, som havde det svært, optog Oles opmærksomhed, idet han altid stod parat med støtte. Han skærmede så at sige sine lærere. Han havde sin store force i personaleplejen og høstede anerkendelse herfor. Hans ro og urokkelighed var en synlig milepæl for os, og trangen til ubemærkethed var et særegent træk hos ham.
Vi vil kondolere Mette og de tre sønner og udtale: Ære være Oles minde.
nu- og forhenværende personale
ved Søndervangskolen i Hammel
Ole Mølgaard
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.