Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

OL-Studiet

Klik for at skrive manchettekst.

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I august 2004 går det atter løs denne gang i Athen. Det giver godt stof til undervisningen, og denne hjemmeside tilbyder en mængde OL-muligheder for elever på de ældste klassetrin. Indholdet er opdelt i temaer som OLs ide og baggrund, betydning af de olympiske symboler og ceremonier, Den Internationale Olympiske Komité, trusler og kriser i OL-historien, fra antikken til i dag samt det kommende OL 2004.

For hvert tema kan eleverne vælge sig ind på kategorierne Oplevelse og Indsigt, hvor der for hver af dem fremlægges en række gode og vedkommende interviews og artikler om mange forskellige emner. Hertil kommer en række ideer og vejledninger til almene studieteknikker og produktfremstillinger samt oplæg til konkrete opgaver og elevaktiviteter til brug i forskellige fagområder. Hjemmesiden har indbygget redskaber, der gør det muligt at sammensætte sit helt eget undervisningsforløb og anvende varierede læringsprocesser. Her er en Skoletaske, hvor tekster kan gemmes til senere brug. Den elektroniske logbog giver en nem mulighed for hele tiden at holde styr på det, der er målet for ens arbejde, og der kan oprettes nye logbøger alt efter behov. Eleverne kan selv vælge deres udgangspunkt for arbejdet; der er således ikke nogen start eller slutning på materialet, og de enkelte dele kan betragtes som indhold i en stor tagselvpakke.

I pakken er der også et arkiv med frikøbte billeder til direkte elevbrug. Mange er historiske, og samlingen kan med fordel suppleres med flere nutidige, så eleverne i højere grad kan plukke i et billedarkiv med mange flere sportsstjerner, som de kender. Endelig er der en lille linksamling, der kan uddybe hjemmesidens eget materiale. Men med fordel kunne listen suppleres med for eksempel www.sports­ lex.dk, hvor der kan søges mange andre, især engelsksprogede, links om OL før, nu og i fremtiden.

Rent teknisk er hjemmesiden særdeles velfungerende, nem at finde rundt i og logisk opbygget. Men på indholdssiden er der efter min vurdering en meget stor overvægt af rene tekst- og læsesider, der umiddelbart lige så godt kunne præsenteres i en traditionel bog. Her er meget få hyperlinks, og selv om der med titel henvises til andre af hjemmesidens artikler, er de ikke direkte klik-bare. Men når det er sagt, så giver mediet med en afkrydsnings- og søgefunktion nem adgang til netop at udvælge og sammensætte sit eget materiale alt efter klassetrin, fag, læringskategori og tema. Dog trænger denne funktion til en finjustering, idet der for eksempel ved søgning på samfundsfag plus syvende klasse vises en stribe muligheder, selv om faget ikke eksisterer på dette klassetrin. OL-studiet kræver elever, der er vant til at arbejde selvstændigt, udvælge og planlægge ud fra nettets muligheder, evaluere, arbejde tværfagligt og ikke mindst anvende it-redskaber. Samt en underviser, der vil påtage sig vejlederrollen og hertil er der gode råd at hente i en omfattende lærervejledning. Men så er der med dette dynamiske, internetbaserede materiale også alle chancer for at få sat spændende forløb i gang, enten på klassen eller i projektarbejder, når blot hjemmesiden til stadighed opdateres og udbygges med nyt, aktuelt og vedkommende stof.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

OL-Studiet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS