Årsagen til at forbrugere med appetit på lakselasagne, fiskefrikadeller og makrel i tomat skal vælge de magre fisk og opdrætsfisk, er at fiskene ikke indeholder så meget kviksølv og dioxin som fede fisk og fisk fra eksempelvis Østersøen.
Fra fisk får man D-vitamin, jod, selen og sunde fiskeolier - stoffer, man ikke får så meget af i anden mad. Ved at spise 200-300 gram fisk om ugen får man det fulde ernæringsmæssige udbytte af de gunstige stoffer i fisken - uden for mange kemiske forureninger.
Spiser man mere end 300 gram fisk om ugen, opnår man ikke yderligere gevinster i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, men der kan være risiko for at få for mange kemiske forureninger.
Hvis man vil spise mere end 300 gram fisk om ugen, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man vælger mellem: Rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk (ikke torskelever), kuller, kulmule, sej (lys- og mørksej), fiskerogn samt opdrættede ørred og laks.
OK med mere end 300 gram fisk om ugen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.