Ohiyesa – en Dakota-indianers drengeår

Indianerdrengen Ohiyesa oplevede i sin barndom enden på en hel civilisation. Dakota-indianernes yderste bastion i Minnesota blev i 1862 endegyldigt undertvunget de nye amerikanere, hvilket sendte indianerne på flugt mod Canadas grænse. Og de vendte aldrig tilbage igen.

Ohiyesa (eller rettere Hakadah, som hans første navn lød) var dengang fire år gammel, og hans opvækst udspillede sig således i de allersidste krampetrækninger fra den verden, der uafvendeligt var forbi. 15 år gammel måtte han sande skriften på væggen og følge med sin far over i den nye civilisationsform. Ohiyesa tog mokkasinerne af, klippede håret og trak i lærredsbusker og skjorte. Under det borgerlige navn Charles Eastman skrev og udgav Ohiyesa omkring skiftet til det 20. århundrede sine barndomserindringer, og det er den historie, der nu igen foreligger på dansk.

Eastmans skæbnehistorie er en født klassiker med fuldt udtræk fra det frie liv i den storslåede nordamerikanske natur. Ohiyesas drengeår var og er enhver rask skoledrengs dagdrøm, og hvis der stadig er raske skoledrenge til, så vil de sluge bogens 26 små kapitler.