Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Også de mindste kan skrive fagtekster

De mindste elever kan sagtens lære, at der er forskellige skriftlige konventioner - og bruge dem.

Sofia Esmann Busch
Start debatten
2. april 2013, kl. 12:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Skriv året rundt" er titlen på et materiale til faglig skrivning, som Yvonne Lund og Elsebeth Otzen har skrevet. Titlen er tvetydig og dækker på den måde over flere forhold. Materialet er komponeret således, at det tager udgangspunkt i årstiderne og et års mærkedage. På den måde får elever med anden baggrund end dansk også en mulighed for at blive introduceret til dansk sprog og kultur. Titlen lægger også op til, at læreren tilrettelægger en skriveundervisning, der varer året rundt og på den måde styrker elevernes skriftlige kompetencer.

Titel: Skriv året rundt

Forfatter: Yvonne Lund, Elsebeth Otzen

ISBN: 978-87-7607-750-1

Pris: 62

Sider: 23

Type: januar-februar-marts

Forlag: Special-pædagogisk Forlag

Titel: Skriv året rundt

Forfatter: Yvonne Lund, Elsebeth Otzen

Pris: 85

Sider: 24

Forlag: Special-pædagogisk Forlag

ISBN: 978-87-7607-751-8

Pris: 62

Sider: 23

Type: april-maj-juni

ISBN: 978-87-7607-752-5

Pris: 62

Sider: 23

Type: juli-august-september

ISBN: 978-87-7607-753-2

Pris: 62

Sider: 23

Type: oktober-november-december

"Skriv året rundt" tager udgangspunkt i berettende, informerende, regulerende, argumenterende og instruerende genrer og introducerer eleverne til at skrive fagligt ud fra nævnte genrer. I hæfterne er de forskellige genrer introduceret for eleverne, så de skriver sig fagligt ind i genrerne fra begyndelsen. Det er en stor styrke for materialet, at netop det faglige fokus anvendes, i det øjeblik eleverne begynder at skrive. På den måde lærer selv små elever, at der er forskellige skriftlige konventioner, når en skriveproces indledes. Elevernes faglige skrivning er også krydret med opgaver, hvor de skal tegne. Tegningerne kan være med til at understøtte elevernes faglige skrivning.

Hæfterne i materialet er engangshæfter, så eleverne kan skrive direkte i dem. Det har nogle åbenlyse kvaliteter både for almindelige elever i almenundervisningen og for specialundervisningselever. En fordel, som virker banal, men som ikke desto mindre betyder meget for gennemførelsen af undervisningen, er, at eleverne ikke skal overskue flere hefter på én gang, hvilket som oftest er en stor udfordring for elever i indskolingen, som materialet henvender sig til.

Materialet henvender sig til lærere, der gerne vil give deres elever et grundigt materiale som et godt og fagligt supplement til den øvrige undervisning i faglig skrivning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Også de mindste kan skrive fagtekster

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS