Det var planen, at klasseloftet til sommer skulle sænkes fra 28 til 26 elever i landets mindste klasser.
Men sænkelse af klasseloftet for alle børnehaveklasser til og med 2. klasse bliver udskudt med et år, fordi lovforslaget ikke nåede at blive vedtaget inden folketingsvalget i november.
Det bekræfter børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et folketingssvar.
”Gennemførelse af aftalen med folkeskoleforligskredsen vil derfor i stedet kunne ske ved fremsættelse af lovforslag i næste samling med ikrafttræden 1. august 2024”, skriver ministeren i et svar til Enhedslistens undervisningsordfører Victoria Velasquez.
Sænkelsen af klasseloftet blev oprindeligt aftalt i forbindelse med finanslovsaftalen fra december 2021 mellem den daværende socialdemokratiske ét-partis regering og de røde partier.
Officielt: Sænkelsen af klasseloftet i de mindste klasser udskydes med et år
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.