Offentligt ansatte optager pladsen på stressklinikker

Langt størstedelen af patienterne på landets stressklinikker er offentligt ansat. Det viser en rundspørge, som UgebrevetA4 har foretaget. For mange reformer i det offentlige er årsagen. Og folkeskolereformen er en af synderne. "Folkeskolereformen har betydet, at vi har set mange flere folkeskolelærere, end vi ellers har set. Det samme skete efter kommunalreformen, hvor folk følte sig presset af alle de ændringer, der skete i den forbindelse", siger Jane Frølund Thomsen, overlæge ved arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital.

ugebreveta4: Offentligt ansatte fylder stressklinikkerne