Økonomisk øretæve til seminarierne

Jo færre dimittender, desto færre penge til seminarierne. Det skaber problemer for seminarierne.

'Det er næsten umuligt at leve med. Vi er lige ved at gå nedenom og hjem'. Så kontant karakteriserer rektor Bjarne Møller Jørgensen Skårup Seminariums økonomiske situation. På Skårup Seminarium dimitterede 42 procent af årgang 1998 i juni. Det svarer lige præcis til landsgennemsnittet. Men i Skårup plejer 68 procent af de studerende at dimittere i første forsøg i juni.

'Vi havde regnet med en stor nedgang i antallet af studerende, der blev færdige. Men vi havde ikke forudset, at det blev så voldsomt. Nu kan vi næsten ikke få det til at hænge sammen økonomisk', siger Bjarne Møller Jørgensen.

Seminariernes økonomi baserer sig næsten udelukkende på taxameter-tilskud fra staten. De får penge efter, hvor mange studerende der gennemfører et semester, så det rammer hårdt, når studerende forlader studiet eller dumper. Indtil videre mangler Skårup Seminarium en million kroner i forhold til budgettet.

Mindre undervisning

Antallet af ansatte og undervisningstimer er stort set de eneste steder, seminarierne for alvor kan spare penge. Men antallet af undervisningstimer er allerede faldet i Skårup gennem de seneste seks år. I 1996 modtog hver enkelt studerende 638 timers undervisning. I 2002 var det tal faldet til 487 timer. Bjarne Møller Jørgensen kalder det seminariernes onde cirkel.

'Næste år bliver vi måske nødt til at skære endnu voldsommere. Jeg ved næsten ikke, hvordan vi skal klare den. Så får de studerende svært ved at nå den mængde stof, de skal igennem, uddannelsens kvalitet bliver ringere, og så er der måske endnu færre, der gennemfører. Det er det rædselsscenarie, seminarierne står over for'.

Bjarne Møller Jørgensen understreger, at undervisningsprocenten endda er høj på Skårup sammenlignet med de fleste andre seminarier. Også på Frederiksberg Seminarium har færre bestået lærereksamen end forventet. I tørre tal betyder det, at Frederiksberg indtil videre har 1,5 millioner kroner færre, end seminariet har budgetteret med. 'Vi har afholdt udgifterne, og vi har leveret undervisningen og eksaminerne. Så det kommer til at gå ud over fremtidige årgange. Nu ligger der lidt på vores kistebund, så hvis vi suger lidt af den, betyder det ikke noget i første omgang. Men hvis forholdene bliver ved, så har vi reelt kun ét håndtag, vi kan dreje på. Og det er de studerendes timeantal', siger Thøger Johnsen, der er rektor på Frederiksberg Seminarium.

Odense Seminarium har det seneste år været igennem en økonomisk genopretning og har en meget sårbar økonomi.

'At så få har gennemført, betyder, at vi mangler mellem to og tre millioner kroner. Det er en økonomisk øretæve og gør genopretningen meget vanskelig. Da vi har afskediget en del i det forløbne år, kan vi ikke bære flere personalebesparelser eller reducere mere i de studerendes timetal. De to ting vil vi helst ikke røre ved', siger rektor Keld Vorup.

vibe

Fem grunde til lav gennemførelsesprocent

- Generelle indkøringsvanskeligheder. Ingen kendte reglerne for uddannelsen, før den gik i gang

- Bacheloropgaven blev ændret på fjerde årgang

- Alle skal vælge linjefag i dansk eller matematik

- Skærpede faglige krav - skriftlige og mundtlige eksaminer skal bestås hver for sig

- Lærermangel - mange har meget vikararbejde ved siden af studiet.

Kilde: diverse rektorer

Maksimalt 69 procent bliver lærere

Omkring 27 procent af årgang 1998 er stadig indskrevet på landets seminarier. De går enten til re-eksamen, på femte årgang, har forældreorlov eller lignende. Bliver de alle færdige, dimitterer 69 procent af årgang 1998.

Kilde: rundringning til samtlige seminarier