"ØKO-MIG" er et quizzspil a la Trivial Pursuit light. Spillet kommer i en lille praktisk æske, som består af quizzkort, blyant, spilleblok og terning. Dette i sig selv gør, at det er let at have med på farten.
Ifølge producenten adskiller spillet sig fra andre sådanne i genren ved den dimension, der omhandler spørgsmål, som berører miljøet, klimaet, naturen og vores planet. Der er også vedlagt små miljøtips i æsken. Spillet er tænkt som et selskabsspil, der også kan spilles af voksne, ligesom det kan bruges i undervisningsøjemed i de ældste klasser i grundskolen.
Jeg har testet spillet i såvel selskabs- som undervisningssituationer - med stor succes. Quizzspil er altid poupulære, men dette spil vinder ved, at det kan gennemføres på 30-60 minutter. Alle kan være med fra 14-15-års-alderen, dog kan det være en ide at lade elever spille i hold. Det fremmer en diskussion om de berørte emner, og man undgår nederlagsoplevelser for den enkelte. Det er måske lidt vel rigeligt at kalde spillet for et øko-spil, eftersom en stor del af spørgsmålene ligger inden for andre kategorier, men lad nu det ligge.
"ØKO-MIG" har bragt sind og diskussioner i kog, hvilket gør det til en fast del af undertegnedes rejsetaske.
ØKO-MIG
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.