OECD rammer ved siden af

Danmark er det OECD-land, hvor stigningen i læsefærdighed fra 9 års-alderen til 14 år er størst, og på 7. og 8. klassetrin er danske elever foran et internationalt gennemsnit i matematik. Det konstaterer økonomerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en kritisk gennemgang af den meget omtalte nye OECD-rapport om det danske uddannelsessystem.

Tal er taknemmelige, og undersøgelser kan læses på mange måder!

- Vores kritik af OECD's analyse frikender ikke folkeskolen, understreger økonom Lars Andersen. Han er ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Rådet kigger jævnligt OECD's rapporter efter i sømmene og søger at påvirke den hjemlige opinion, ligesom det ofte lykkes OECD at gøre det.

- Vi mener, at OECD's kritik af folkeskolen rammer ved siden af. For eksempel kigger OECD ukritisk på alder, ikke på klassetrin, siger Lars Andersen, der ved hjælp af OECD's egne tal og en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Institut påviser, at danske elever ligger pænt inden for både læsning, matematik og naturfag, når man tager højde for, at de kommer et år senere i skole end de lande, man sammenligner med.

- Det er altså tilsyneladende i de tidlige skoleår, der er problemer. Specielt kunne det se ud til, at der er noget galt med den måde, danske børn begynder i skolen på. Når man kan begynde tidligere i alle de andre lande, hvorfor så ikke i Danmark, spørger Lars Andersen og tilføjer:

- Ved at opprioritere undervisning i børnehaveklassen og ved et tættere samarbejde mellem undervisningen i skolen og aktiviteterne i skolefritidsordningen kunne man måske opnå forbedringer stort set gratis.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger samtidig på et ledelsesproblem i folkeskolen - det problem, der giver sig udslag i de store forskelle i serviceniveauet fra kommune til kommune, som tidligere er påpeget i de såkaldte benchmark-undersøgelser. (Omtalt i Folkeskolen nummer 9 og 10 i år.) De undersøgelser har OECD ikke set på.

- Kommunerne har ansvaret for udgifterne, men 80 procent af pengene, nemlig lønningerne, har de ikke indflydelse på. Hvis man vil decentralisere, må man gøre det fuldstændigt, og så må skolelederne blive mere vant til at lede, siger Lars Andersen i en kommentar til OECD's angreb på det danske anciennitetslønsystem for lærerne. Derimod afviser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd OECD-tanken om resultatløn for lærere.

- OECD nævner, at den nordiske undervisningsmodel blandt andet gør eleverne gode til at lære, men organisationen fokuserer i sine konklusioner på 'kundskabsproduktionen'.

- Det er vigtigt, at vi passer på, at kvaliteten i den nordiske model ikke lukkes ud med badevandet, understreger Lars Andersen.

OECD angriber Danmark for at overinvestere i uddannelse, og her mener Lars Andersen, at organisationen gør en væsentlig fejl:

- OECD ser ikke uddannelse som en langsigtet investering. På kort sigt er det virksomhedernes behov, der er afgørende, men på længere sigt er det præcis omvendt - vores prioritering i uddannelsespolitikken er bestemmende for vores velfærdsniveau og erhvervsstruktur. Den vigtigste form for strukturpolitik er uddannelsespolitikken, påpeger økonomen.