Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

OECD-oplæg om skoleledelse angriber arbejdstidsaftalen

Et dansk oplæg til OECD om skoleledelse anbefaler, at der gøres op med lærernes "rigide og ufleksible centrale aftaler og overenskomster", så skolelederne kan få plads til at lede. Det er allerede muligt, mener DLF.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
5. marts 2007, kl. 16:11

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Sammen med 21 andre lande deltager Danmark i OECD-projektet Improving School Leadership, der skal understøtte udviklingen af rammer og vilkår for skoleledelse. Undervisningsministeriet har nu offentliggjort rapporten om de danske forhold. Rapporten er skrevet ud fra offentligt tilgængeligt materiale og undersøgelser om skoleledelse, og om lærernes arbejdstid hedder det blandt andet:

OECD-projekt "Improving School Leadership" på uvm.dk

"I dag kan reglerne være så stramme, at det lægger hindringer i vejen for en fleksibel og konkret tilpasset undervisning. Derfor er det centralt, at skolens ledelse sikres det nødvendige ledelsesrum, så der er sammenhæng mellem de nye reformkrav og rammerne for vilkårene for det væsentlige arbejde, der udføres".

Rapporten til OECD blev i januar mødt af en sønderlemmende kritik af Danske Lærerorganisationer International, DLI, som i et høringssvar gav flere eksempler på, hvordan rapporten bygger på utilstrækkelige grundlag.

Det gælder for eksempel anbefalingen om at give skolelederne mere ledelsesrum ved blandt andet "ajourføring af arbejdstidsregler og andre indsnævrende forhold", som det hed dengang.

Lærernes aftaler stod også for skud sidste år i rapporten "Skoleledelse i folkeskolen". Her anbefalede Danmarks Evalueringsinstitut, at de ansvarlige parter skulle arbejde for at gøre lærernes overenskomstvilkår mere fleksible. Det fik DLF til at gøre opmærksom på, at arbejdstidsaftalen giver mange muligheder for at indgå helhedsaftaler om fleksibilitet og derfor ikke hindrer skolelederne i at lede.

Det henviste DLI til i sit høringssvar til Undervisningsministeriet om OECD-rapporten. DLI skrev også, at "den danske model" ofte fremhæves internationalt, når det handler om at regulere forholdene på arbejdsmarkedet.

"Det forekommer derfor en anelse besynderligt, at man i en rapport til OECD retter kritikken mod et område, som er en væsentlig del af den danske aftalemodel. Det bør i det mindste fremgå tydeligt af rapporten, at en eventuel revision af arbejdstidsaftalen i givet fald kun er mulig ved en kollektiv aftale mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne", skrev DLI.

Brevet indgår nu som bilag til rapporten.

Der skal luges ud

OECD-oplægget anbefaler også, at der skal findes en balance i kravene til evaluering og rapportering. Men med politiske krav om indrapporteringer om resultaterne af test og evaluering er bureaukratiet bestemt ikke blevet mindre. Derfor er Undervisningsministeriet i gang med at med "at luge" ud i kravene til skolelederne.

"Vi er ved at få udarbejdet en tværgående analyse, der kortlægger, om vi får de rigtige oplysninger fra skolerne - og om vi bruger dem til noget. Der kan være en del indrapporteringer, der ikke handler om skolernes kerneopgave: undervisningens kvalitet", siger kontorchef Søren Hansen fra Undervisningsministeriet til Berlingske. Han har været med i styregruppen bag rapporten til OECD.

På samme måde har undervisningsminister Bertel Haarder (V) lovet at lytte til de syv konkrete anbefalinger om blandt andet elevplaner, kvalitetsrapporter, administrative opgaver, inddragelse af pædagogisk forskning og Pisa, som DLF præsenterede for ham på et møde i hovedstyrelsen i sidste uge.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

OECD-oplæg om skoleledelse angriber arbejdstidsaftalen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS