Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

OECD godkender kritiserede svenske Pisa-resultater

Det var okay, at Sverige undtog elever i modtageklasser fra at deltage i Pisa-undersøgelsen, selvom de havde boet i Sverige i flere år, siger OECD, der på svenske politikeres opfordring har undersøgt, om landet overtrådte Pisa-reglerne.

Foto: Kristian Pohl/Regeringskansliet
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
6. oktober 2020, kl. 13:19

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Pisa 2018: Danmark holder skansen i læsning - tilbagegang i naturfag

OECD's Pisa-undersøgelser gennemføres blandt en stikprøve af hvert lands 15-årige. Men Sverige undtog i 2018 hele 11 procent af den udtagne stikprøve, langt flere end de 5 procent, OECD tillader. Landet gik markant frem i Pisa 2018 efter flere årtiers nedtur, men da det blev klart, at rigtige mange unge indvandrere ikke havde deltaget i Pisa-testen, krævede partierne Liberalerne og Moderaterne en uafhængig undersøgelse.

Uddannelsesminister Anna Ekström bad OECD gennemgå den svenske Pisa-deltagelse, og i en rapport, OECD netop har afleveret til den svenske regering, godkendes Sveriges Pisa 2018-resultater.

OECD skal undersøge Sveriges Pisa-deltagelse

OECD anerkender, at der kom mange indvandrere til Sverige i årene op til Pisa 2018-testen. Normalt hedder det sig i Pisa-rapporterne, at en begrundelse for at undtage nyankomne elever kan være begrænsede kundskaber i instruktionssproget, fordi eleven har boet i landet i mindre end et år. Men i den nye rapport accepterer OECD ifølge avisen Expressen pludselig elever, der har boet i landet i mindre end tre et halvt år. Begrundelsen er, at nyankomne til Sverige går i modtageklasse i op til to et halvt år, inden de kommer ind i en almindelige skoleklasse.

Riksrevisionen kigger også på sagen

I en fodnote har OECD regnet ud, hvordan det svenske Pisa-resultat villle have set ud, hvis færre elever var blevet ekskluderet. Beregningen viser, at Sverige ville have fået 501 Pisa-points i stedet for 505 - under forudsætning af at de ekstra elever alle havde præsteret på det laveste niveau i Pisa, skriver myndigheden Skolverket.

De svenske Pisa-resultater har også vakt Riksrevisionens interesse.

"Efter indikationer på at Sverige har undtaget en uforholdsmæssigt stor andel elever fra at deltage i testen, vil Riksrevisionen undersøge, om regeringen og Skolverket har sikret sig, at Pisa-undersøgelsen gennemføres pålideligt, hvad angår udvalg og undtagelse af elever".

Pisa-undersøgelserne er blevet gennemført hvert tredje år siden 2000 og skulle egentlig gennemføres igen i foråret 2021. Men på grund af corona-pandemien har OECD udskudt testen til 2022.

Corona udskyder Pisa-undersøgelser

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

OECD godkender kritiserede svenske Pisa-resultater

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS