Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Odense-skoler presses af frit skolevalg

Seden Skole i Odense har fået 40 nye elever som følge af loven om frit skolevalg. De fleste kommer fra Vollsmose. Socialdemokraterne vil give kommunerne mulighed for at administrere det frie valg af hensyn til integrationen.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
5. september 2005, kl. 13:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Odense mærkes den nye lov især på skoler, der støder op til Vollsmose, og hos skolerne i centrum. Før loven blev vedtaget, havde Seden Skole en fjerdedel tosprogede elever. Nu er antallet over 30 procent. I skolens 10. klasse er over 70 procent af eleverne tosprogede.

"Det kan vi godt klare, men jeg frygter, at vi kommer i en situation, hvor antallet af tosprogede elever bliver så højt, at de ressourcestærke danske familier vælger at flytte deres børn", siger skoleleder Carsten Høyer til Fyens Stiftstidende.

Også flere af hans kolleger frygter, at presset på enkelte skoler bliver endnu større i den kommende tid, efterhånden som flere forældre får øjnene op for muligheden for at skifte skole.

På Christiansborg vil Socialdemokraterne give kommunerne ret til at begrænse det frie skolevalg. Både Venstre og Dansk Folkeparti afviser forslaget.

"Det frie skolevalg giver problemer nogle steder, hvor man forsøger at lave en målrettet integration. Derfor bør kommunalbestyrelserne have mulighed for selv at administrere det frie skolevalg, som måske ikke nødvendigvis skal gælde i alle områder", siger uddannelsesordfører Christine Antorini til Information.

Socialdemokraterne var med til at vedtage loven om frit skolevalg, som trådte i kraft 1. august i år, og Christine Antorini understreger, at man fortsat bakker op om principperne i det frie valg, som fungerer udmærket i langt de fleste kommuner.

"Men det er et problem, hvis forældre flygter fra nogle skoler, som i sidste ende risikerer at måtte lukke. Det her er en erkendelse af, at det i den bedste sags tjeneste kan gå gruelig galt, og derfor skal det være muligt for kommunerne at administrere det frie valg forskelligt", siger Christine Antorini.

Loven om frit skolevalg kører som en forsøgsordning, der skal evalueres af forligspartierne om to år.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Odense-skoler presses af frit skolevalg

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS