Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Odense-lærere har mistet tilliden til deres leder

Hovedparten af lærerne på Sct. Hans Skole i Odense har skrevet under på et brev, hvor de udtrykker mistillid til skolens leder, Kim Melsen. Brevet har de sendt til Odense Kommune, der nu sætter et konsulentfirma til at interviewe lærerne.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
1. september 2004, kl. 10:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Lærerne skriver ikke, hvad de er utilfredse med, så det har vi bedt konsulenttjenesten i Kommunernes Landsforening om at finde ud af. For der har været problemer på skolen igennem længere tid", siger administrationschef Bent Hansen fra skoleforvaltningen.

Ifølge tillidsrepræsentant Niels Gertsen er lærerne blandt andet utilfredse med aktivitetsplanerne for indeværede skoleår, herunder hvor mange timer der er afsat til uforudsete hændelser. Han vil ikke uddybe, hvad der er kørt skævt under forhandlingerne, men bedømt ud fra hans kortfattede kommentar tyder det på, at skolelederen har strikket de endelige planer sammen uden om lærerne.

"Det siger sig selv, at vi ikke laver en aftale med et resultat, som vi er utilfredse med", lyder det fra Niels Gertsen.

Han bekræfter yderligere, at lærerne også er vrede over skoleleder Kim Melsens behandling af den kollega, der var deres tillidsrepræsentant indtil sommerferien. Den tidligere tillidsrepræsentant er i øjeblikket sygemeldt på grund af det psykiske arbejdsklima på skolen.

Niels Gertsen ønsker ikke at uddybe, hvad deres vrede går på. Han har heller ingen kommentarer til, at Odense Kommune nu sætter et konsulentfirma til at undersøge forholdene på skolen.

Skoleleder Kim Melsen ønsker ikke at kommentere situationen på Sct. Hans Skole.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Odense-lærere har mistet tilliden til deres leder

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS