Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Odense-lærere dybt bekymrede for sparekatalog

Politikerne i Odense skal finde besparelser for 73 mio. kr. - heraf er der lagt op til, at 6 mio. skal hentes alene ved, at hver lærer skal undervise mere. I et brev til politikerne gennemgår Odense Lærerforening i dag konsekvenserne.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
12. juni 2003, kl. 11:36

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Politikerne sidder med et sparekatalog udarbejdet af rådhusets embedsmænd:

"Selvom alle 'nedskæringsbrikker' ikke skal virkeliggøres, er der stor grund til foruroligelse i forhold til, hvilken kvalitet undervisningen og i det hele taget skolehverdagen får for eleverne", skriver formanden for Odense Lærerforening Lone Sinnbeck i det brev, som i dag dumper ind ad brevsprækken hos samtlige byrådsmedlemmer. I brevet konstaterer hun også, at de fleste af spareforslagene vil medføre forringelse af arbejdsmiljøet.

Der er lagt op til en nedskæring i timetildelingen til skolerne på 6,5 millioner kroner.

"Det er kun på papiret, at det ser ud som om, at der skæres i en ekstra tildeling. Reelt ligger undervisningstimetallet lavere, fordi skolernes økonomiske råderum ikke kan nå sammen med arbejdsopgavernes omfang. Mange skoler vælger derfor at undernormere især lærerstillingerne (i skoleåret 2002/2003 med 29 stillinger) for at bruge lærerlønninger til at afholde andre udgifter", skriver lærerforeningen i en gennemgang af sparekataloget for skoleområdet.

I gennemsnit ligger Odense-skolerne allerede i dag under det vejledende timetal fra 4. til 9. klasse, og flere skoler er nede på lovens minimum, viser en undersøgelse, som Odense Lærerforening har gennemført.

Embedsmændene vurderer, at der kan hentes 4,8 millioner ved at skære antallet af lærere ned og lade de tilbageværende undervise mere:

"Forslaget kan kun gennemføres ved, at andre opgaver end traditionel undervisning nedprioriteres", skriver lærerforeningen og påpeger, at ønsket om, at forældre bliver sig deres ansvar i forhold til børnenes skolegang mere bevidst, så er det nødvendigt, at skole og hjem mødes. Samtaler med eleverne er nødvendige, fordi der skal opstilles mål for den enkelte i fællesskab med eleven. Lejrskoler er allerede kraftigt beskåret i Odense og mange steder erstattet af sfo-kolonier i indskolingen. Efteruddannelse for lærerne er også beskåret de senere år, og lærerforeningen tror ikke på, at faglighed og rummelighed kan øges, hvis lærerne ikke kan komme på kurser, når de skal undervise i nye fag eller nye aldersgrupper eller i fx. konflikthåndtering.

"Det er samtidig betænkeligt, at det forudsættes, at en ny central arbejdstidsaftale vil skabe mere rum til undervisning, da aftalen først skal forhandles i efteråret", skriver Lone Sinnbeck.

Sparekataloget foreslår også en besparelse på 1,2 millioner på lærernes pausetid:

"Udenforstående kan måske tro, at det er reelle pauser for lærerne, der er tale om", skriver lærerforeningen og peger på, at det er elevernes frikvarter, det drejer sig om. Hvis de beskæres, får det ud over elevernes arbejdsmiljø og sociale liv, og den oprydning og klargøring, som lærerne udfører i frikvartererne må så rykke nd og gå fra undervisningstiden.

Lærerforeningen kommenterer desuden konsekvenserne af nedskæringer på skolernes vedligeholdelse, skolebespisning og resurser til undervisning af tosprogede elever.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Odense-lærere dybt bekymrede for sparekatalog

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS