Pindsvinet kender vi alle. De små stikkende dyr, der mest kun ses ved aftenstide, og som de fleste børn og voksne er ret betagede af. I den ene bog beskrives pindsvinets liv indgående, herunder naturligvis også de farer, der truer pindsvinet. I den anden bog stilles der skarpt på odderen. Det er et dyr, vi mennesker kun sjældent ser og ikke rigtig har noget forhold til. Det kan derfor være ganske interessant at studere dyret nærmere, så man dermed bliver klogere på det ret varierede dyreliv, vi har i Danmark.
Bøgerne i denne serie er meget logisk bygget op. Der startes naturligt med en præsentation af dyret, samt hvilken familie det tilhører. Dernæst fortælles om, hvor, hvordan og af hvad det lever, her blandt andet godt illustreret med dyrets placering i fødekæden. Bogen slutter med en skematisk oversigt over dyrets liv, og hvilke spor man skal kikke efter, hvis man vil studere dyret på nærmere hold. Bagest i bogen en ordliste og henvisninger til både bøger og internetsider, hvor der kan findes yderligere information. Rigtig godt.
Billeder er der mange af i bøgerne, og de er helt igennem rigtig gode, hvad enten der er tale om fotos eller tegninger. Det er også med til at gøre bøgerne lette at gå til for selv de svageste læsere.
Bøgerne er skrevet i et letlæseligt sprog og kan anvendes i undervisningssammenhænge fra omkring tredje klasse. Bør have fast hyldeplads på skolebibliotekerne rundt om i landet.
Odder/Pindsvin
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.