Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nyuddannet: Ingen søger bachelorer i ernæring og sundhed

Der er stort fokus på sundhed i både medier og samfundet generelt. Alligevel er det svært at finde et job, hvor man kan bruge sine kvalifikationer inden for formidling af sundhed, erfarer nyuddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
24. september 2008, kl. 13:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg bliver nødt til at gå ud og definere mit eget arbejdsområde", siger Charlotte Larsen, som er nyuddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhedskommunikation. Hun har taget uddannelsen virtuelt på Ankerhus Seminarium, blev færdig med uddannelsen i sommer, og har søgt arbejde siden da. Indtil nu mindes hun kun to gange at have set et jobopslag, hvor der specifikt er blevet søgt efter en professionsbachelor i ernæring og sundhed. De potentielle arbejdsgivere kender simpelthen ikke til professionsbachelorernes kvalifikationer, oplever Charlotte Larsen.

Læs Charlotte Larsens debatindlæg her

"Der er ingen jobopslag til os. Ofte søger de en klinisk diætist eller én med en kandidatuddannelse", siger hun.

De kliniske diætister er også professionsbachelorer i ernæring og sundhed, men specialet klinisk diætetik er det eneste speciale, som giver ret til titlen diætist.

Ny strategi

Tidligere har Charlotte Larsen kun søgt opslåede stillinger, men hun har nu besluttet sig for at ændre strategi og også søge uopfordret.

"Jeg har haft en mental barriere over for uopfordrede ansøgninger, men jeg kan nu se, at jeg er nødt til at skifte strategi. Især inden for mit specialeområde er det nødvendigt, at jeg tager ud og sælger mine kvalifikationer. Jeg skal selv ud og promovere min uddannelse", siger hun.

Hun vil allerhelst arbejde inden for sundhedspædagogik og for eksempel udarbejde undervisningsmaterialer eller informations- og kampagnemateriale for en forening. Hun er ikke interesseret i at kostvejlede eller at lave mad, og hun ærgrer sig over, at mange tror, hun er uddannet til at lave mad, når hun nævner sin uddannelse.

"Jeg har haft fag som sociologi, pædagogik og kommunikation, og jeg er ikke uddannet til at lave mad", siger hun.

Vil gerne bruge, hvad hun har lært

Selvom drømmejobbet er inden for sundhedskommunikation, har Charlotte Larsen søgt bredt. Også inden for andre interesseområder som for eksempel socialpædagogik og genoptræning. Hendes plan-b er at læse til pædagog inden for specialområdet, men det vil også ærgre hende, hvis hun er nødt til at tage en uddannelse mere.

"Det er paradoksalt, at sundhed fylder så meget i medierne, og så er der alligevel ikke nogen job inden for området", mener hun.

Det er for hårdt at sige, at hun ligefrem har fortrudt, at hun har taget uddannelsen.

"Jeg er glad for det, jeg har lært, men det ser bare ikke ud til, at jeg kan bruge det til noget", siger hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nyuddannet: Ingen søger bachelorer i ernæring og sundhed

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS