Nyuddannede: Linjefaget materiel design hænger ikke sammen

"Faget var ikke tænkt igennem fra begyndelsen. Koblingen mellem håndarbejde og sløjd manglede, primært fordi vores undervisere sad på hver deres fagpiedestal og havde deres fordomme om hinandens fag", fortæller Dennis Hornhave Jacobsen. Han er en af de første lærere, som kom ud med linjefaget materiel design i sommeren 2010. Dennis Hornhave Jacobsen forlod læreruddannelsen på University College Lillebælt (UCL) med en følelse af mangelfuld håndværksmæssig indsigt og et stærkt behov for efteruddannelse. Materiel design manglede at få defineret et klart indhold og mål, mener han.

Det nikker hans holdkammerat Sofie Burkal Simonsen genkendende til. Ligesom Dennis arbejder hun i dag som lærer, men føler sig ikke fagligt klædt på til at kunne varetage undervisningen i sløjd og håndarbejde.

"Vi var prøveklude, og som hold følte vi os usikre på faget. I dag har jeg brug for kurser og efteruddannelse, for uddannelsen i materiel design var præget af, at der blev skøjtet hen over mange ting", siger Sofie Burkal Simonsen.

Underviser i materiel design på UC Lillebælt, Susanne Ostrowski, har en anden opfattelse af forløbet på det første linjefagshold.

"Jeg opfattede forløbet som vellykket. Det lykkedes os netop at samle holdet, selv om det var en forsøgsordning. Ja, vi var midt i at finde ud af faget, men det vidste de studerende godt", understreger Susanne Ostrowski.

Svært at anvende materiel design i folkeskolen

De nyuddannede lærere underviser i sløjd eller håndarbejde, for i skolen er det fortsat to fag.

"Jeg har sløjd på skemaet nu, men føler, at jeg kun har en fjerdedel sløjdlæreruddannelse med mig. Jeg har tidligere været i lære som tømrer, hvorfra jeg har min praktiske viden. Jeg mangler efteruddannelse, men begynder da efterhånden at være glad for sløjdtimerne", fortæller Dennis Hornhave Jacobsen.

Sofie Burkal Simonsen oplever, at rammerne på hendes skole ikke er til materiel design-tænkning. Sløjd- og håndarbejdslokalet ligger ikke i umiddelbar kontakt med hinanden og der er endnu ingen materiel design-uddannede kolleger, som kan bruges til faglig sparring.

"Jeg kan mærke, at man glemmer det, man har lært om materiel design, når man ikke bruger det i praksis. I stedet ender man som traditionel sløjd- eller håndarbejdslærer", siger Sofie Burkal Simonsen.

Vanvittigt med ét linjefag og to skolefag

Susanne Ostrowski mener, at det er vanvittigt af ministeriet at oprette et linjefag, der ikke findes ude i folkeskolen. Ligesom i folkeskolen oplever hun på UC Lillebælt store udfordringer ved at starte et nyt linjefag op.

"Man bliver sat ud i en båd og skal selv finde ud af, hvor den sejler hen. Samtidig har vi på UCL en lokalemæssig udfordring i, at de to værksteder ligger i hver sin ende af byen", fortæller Susanne Ostrowski.

På VIA University College i Aarhus har man med succes skabt et fælles faglokale, der samler håndarbejde og sløjd i ét. Susanne Ostrowski har besøgt faglokalet flere gange og oplever en aktivitet, der vidner om, at materiel design i Aarhus er blevet mere attraktivt.

Lektor ved CVU Storkøbenhavn/Nordsjælland Bent Illum er også bekymret over, hvordan ét linjefag skal dække to skolefag. Der bliver kun tid til at nå ganske få ting, når materiel design kun fylder 0,6 årsværk i læreruddannelsen.

"Materiel design-læreren skal have både fagfaglighed og pædagogisk faglighed. Her vil de nyuddannede lærere blive ringere, for de har ikke en chance for at lære alle materialerne at kende, men må fordybe sig i enkelte områder", siger Bent Illum.

Danmarks Sløjdlærerforening har indkaldt de politiske partiers uddannelsesordførere til en høring i Fællessalen på Christiansborg fra 10 til 15 i dag. Her vil partierne blive afkrævet et svar på, hvilken rolle de praktiske fag skal have i fremtidens folkeskole.