Tidsskriftet er til undervisere i alle dele af uddannelsessystemet folkeskole, gymnasium, seminarium og bladet vil formidle den nyeste viden om undervisning indenfor matematik og naturfag.
"Det er tænkt som et tiltrængt bindeled mellem forskning og praksis, og det skal bidrage til at styrke naturfagligheden i uddannelsessystemet", fortæller MONAs redaktør, Henrik Busch, der er lektor i naturfagsdidaktik ved DPU.
Bladets fulde navn er "Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, formidlere og forskere". Det er forskere og undervisere selv, der skal skrive artiklerne om deres forskningsresultater og større udviklingsprojekter.
Undervisningsministeriet støtter initiativet med 600.000 kroner til etablering og udgivelse af de fire første numre i 2005/2006. Bladet vil kunne sendes gratis til omkring 5000 abonnenter det første år.
"Det er vores håb, at tidsskriftet på længere sigt vil komme til at ligge på lærerværelser og seminarier, så underviserne kan diskutere deres undervisning med hinanden både teoretisk og praktisk", siger Henrik Busch.
Både Undervisningsministeriets strategiplan for det naturfaglige område i 2003 og OECDs rapport om grundskolen i 2004 peger på, at der er behov for at styrke samspillet mellem praksis og pædagogisk og didaktisk forskning".
"I Danmark gennemføres masser af spændende og praksisrelevant forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i matematik og naturfagene, men resultaterne af arbejdet er indtil nu i alt for ringe grad blevet anvendt i udviklingen af den daglige undervisning", siger Henrik Busch.
MONAs redaktionsgruppe består af syv personer fra landets universiteter og et seminarium. Desuden er der et stort kritikerpanel, der sammen med redaktionen skal bedømme og godkende de enkelte artikler.
Nyt tidsskrift om naturfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.