Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nyt S-udspil: Helhedsskole fra kl. 8 til 14

På valgkampens tredjesidste dag offentliggør Socialdemokratiet en nyt folkeskoleudspil. Obligatorisk børnehaveklasse og lovkrav om helhedsskole, der integrerer skole og fritidsordninger fra kl. 8 til 14, samt 50 millioner kr. til nye skolebøger er blandt planerne.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
18. november 2001, kl. 15:53

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Derimod er udspillet ikke et svar på det åbne brev fra Danmarks Lærerforening og Skole & Samfund til de to statsministerkandidater Rasmussen om, hvad de vil gøre for at rette op på forskellene mellem skolerne på landsplan, siger Socialdemokratiets næstformand Lene Jensen:

Socialdemokratiets hjemmeside

"Vi er ikke nået langt nok med at undersøge det her til at komme med et udspil nu. Men jeg må da sige, at jeg som kandidat på Lolland-Falster oplever den sociale arv slå ud i lys lue, når jeg ser kommuner, der bogstaveligt talt er på røven og ikke har råd til at bruge så mange penge på folkeskolen og sammenholder det med, hvor mange der kommer videre i uddannelses-systemet. Så personligt er jeg da i tvivl om, hvorvidt for eksempel minimumstimetallene er for lave", siger Lene Jensen til folkeskolen.dk.

I den nye socialdemokratiske udspil lægges der da også vægt på, at folkeskolen er et nationalt anliggende. Der skal være et fælles formål, som gælder både for folkeskoler og private friskoler. Fællesskab og ligeværd skal fremhæves stærkere i folkeskolens formål, og der skal føres øget tilsyn med, at formålsparagraffen overholdes, hedder det med tydelig adresse til de muslimske friskoler, som har været i pressens - og tilsynsmyndighedernes - søgelys de seneste uger.

Socialdemokratiet ønsker en samlet formåls- og indholdsbeskrivelse for børn udvikling fra 3- til 10-års-alderen, så der bliver større sammenhæng mellem børnehave, skole og fritidsordning, og sammentænkning af skole og fritidsordning skal være en del af folkeskoleloven med helhedsskole fra kl. 8 til 14:

"Fordybelse og fantasi skal gå hånd i hånd. Det er der bedre muligheder for, hvis skole og fritidsordninger fungerer som en helhed. Dagens aktiviteter skal bestemmes af børnenes behov - ikke af, hvad tid på dagen, det er. Og en mere hel skoledag vil give bedre plads til alle elever - også dem, der har deres styrke i det praktiske og kreative fremfor i de boglige fag", hedder det i udspillet.

"Jeg ved, at der forskellige synspunkter på det spørgsmål, men som jeg har fået det oplyst, har evalueringerne været positive af de mange forsøg, der har været," siger Lene Jensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nyt S-udspil: Helhedsskole fra kl. 8 til 14

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS