Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nyt netværk for fagfolk på kommunikationsområdet

Hjælpemiddelinstituttet lancerer et elektronisk netværk for fagpersoner, der arbejder med teknologiske hjælpemidler til mennesker med kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser. Samtidig får instituttets netværk om ordblinde et bredere navn.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
14. april 2010, kl. 11:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den hastighed, som nye informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler udvikles i, stiller store krav til sagsbehandlere, konsulenter, lærere og pædagoger, der enten rådgiver, vejleder, bevilliger eller har direkte kontakt til brugere af informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler.

kommunikation.hmi.dk

tekst.hmi.dk

Nu kan de hente hjælp i et nyt elektronisk netværk, som Hjælpemiddelinstituttet har oprettet. Netværket giver adgang til et lukket forum for debat og erfaringsudveksling, mulighed for at søge råd hos et juridisk team, faglitteratur og anmeldelser af produkter og programmer, indblik i udbuddet af informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler og til nyheder fra området.

"Med netværket kan fagpersoner få input til en mere ensartet bevilling og brug af de bedst mulige hjælpemidler. Og med netværkets juridiske team og muligheden for erfaringsudveksling i et lukket forum kan vi lette arbejdsdagen for deltagerne. Det har vist sig at være tilfældet for Hjælpemiddelinstituttets andre netværk", siger konsulent Ole Wriedt, der er faglig ansvarlig for netværket.

Det er gratis at abonnere på netværket i 2010.

Ordblind.hmi.dk. bliver til tekst.hmi.dk

Hjælpemiddelinstituttet dannede sidste år netværket ordblind.hmi.dk, som handler om, hvordan man kan støtte mennesker med læse- og skrivevanskeligheder. Nu her netværket skiftet navn til tekst.hmi.dk.

Navneskiftet sker, fordi netværkets indhold og tilbud omfatter en bredere gruppe af fagpersoner end dem, der direkte arbejder med ordblinde. Læse- og skrivevanskeligheder er for eksempel også en udfordring for personer med ADHD og Aspergers.

"Det nye navn understreger netværkets fokus på teknologiske hjælpemidler, som giver støtte. Men indholdet er som udgangspunkt det samme, og det vil fremover i højere grad afspejle det brede perspektiv", fortæller netværkets faglige konsulent, Erik Arendal.

Det nye navn er en sammentrækning af ordene TEKnologisk STøtte.

"Navnet understreger, at skriftlig kommunikation fortsat er det centrale omdrejningspunkt i netværket", siger Erik Arendal.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nyt netværk for fagfolk på kommunikationsområdet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS