Nyt landkort: Se hvor mange ordblinde elever, der er i din kommune

De 12 til 15-årige ordblinde elever er særligt interessante, fordi de hører til de første årgange, som har haft mulighed for at tage Ordblindetesten, der blev introduceret i februar 2015. Lander en elev i testens røde kategori, kan han få adgang til Nota, og da stort set alle ordblinde elever bliver meldt ind, giver det nye interaktive landkort fra Nota en indikation af, hvor mange ordblinde den enkelte kommune har i aldersgruppen.

"Vi når aldrig op på 100 procent, for der er sikkert nogen, som ikke får meldt sig ind, men jeg vil tro, at stort set alle ordblinde elever i aldersgruppen er medlemmer hos os", siger økonomi- og strategichef Michael Karvø fra Nota, nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder.

Analysen er sat i værk, fordi Nota vil vide, hvor medlemmerne bor.

"Ved at arbejde dataorienteret kan vi designe bedre tilbud og service. Vi har totaltallene, og når vi lander på benene i Nakskov, vil vi kunne kode dem, så vi også kan se på andre aldersgrupper og for eksempel stille tal til rådighed for forskere, ligesom den enkelte kommune vil kunne se, hvordan den ligger i forhold til sine naboer", siger Michael Karvø.

Nota beder om lokal ordbog forud for udflytningen til Lolland

Nota er en af de statslige arbejdspladser, som den tidligere regering har flyttet ud af hovedstaden. Fra 7. oktober ligger Nota i Nakskov.

Flere faktorer spiller ind på andelen af ordblinde

Der er stor forskel på, hvor mange ordblinde elever fra 12 til 15 år, kommunerne har. I gennemsnit er 8,7 procent af aldersgruppen medlemmer hos Nota, og kortlægningen viser, at størstedelen af kommunerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden ligger omkring eller under landsgennemsnittet.

Omvendt har kommunerne i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland overvejende et medlemstal over landsgennemsnittet på 8,7 procent. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at disse kommuner er bedre til at spotte ordblinde end kollegerne øst for Storebælt.

Flere faktorer spiller ind, påpeger Michael Karvø.

"I Langeland Kommune er 22 procent af aldersgruppen medlemmer hos os, mens det er under fire procent i Københavns Kommune. Langeland har en lille population, og derfor kan ordblinde elever komme til at udgøre en højere procentdel end i København, som har en stor population. Alene det gør, at vi ikke kan konkludere noget håndfast", siger økonomi- og strategichefen.

Arvelighed kan påvirke, hvor ordblinde elever bor

Det spiller også ind, at ordblindhed kan være arveligt, og da mange ordblinde forældre har taget mindre læse- og skrivetunge uddannelser, har de typisk en lavere indtægt, hvilket kan påvirke, hvor ordblinde elever bor.

Nu kan lærere få vekslet analoge læremidler til e-bøger til elever med læsehandicap

I analysen fremhæver Nota også kommunalpolitiske og praktiske faktorer. Det kan således være forskelligt, hvordan ordblindeområdet prioriteres på den lokalpolitiske dagsorden, og dermed hvor mange midler området tildeles. Ligesom der kan være forskel på, hvordan man arbejder med forebyggende indsatser for at udrede og hjælpe ordblinde elever.

"Vi har interviewet otte kommuner til analysen, og det ser ud til, at der bliver afsat resurser, når ordblindeområdet bliver italesat på det politiske niveau. Samtidig får man skolerne til at gøre en indsats. Her består det lange seje træk så i at få det helt ud til geografilærerne, så de også kender til ordblindhed, og hvordan de kan hjælpe eleverne", siger Michael Karvø.

Eleverne skal vide, hvad de kan bruge Nota til

Selv om stort set alle ordblinde elever fra 12 til 15 år er medlemmer af Nota, er det nødvendigt at udbrede kendskabet til biblioteket, mener Michael Karvø.

Nu kan ordblinde elever få adgang til Nota på fem minutter

"En ting er, at de er medlemmer hos os. De skal også vide, hvad de kan bruge os til. Ellers bliver vi hurtigt glemt", siger han og tilføjer, at Nota nogle gange oplever, at ordblinde vil melde sig ind, selv om de allerede er medlem.

"Danmarks Evalueringsinstitut har lavet en evaluering af ungdomsuddannelserne, som viser, at ordblinde elever, som får hjælp, klarer sig lige så godt eller bedre end dem, der ingen hjælp får. Hvis man er åben over for at få hjælp, så nytter det, men det kræver, at man ved, at vi stiller materialer til rådighed for ordblinde".

Nationalbibliotek lancerer konceptpakker om at undervise ordblinde

Der er mange veje til at styrke kendskabet til Nota.

"Vi hører fra kommuner, at de gerne vil have os til at præsentere dem for viden og erfaringer fra andre kommuner. Den enkelte kommune kan føle sig ensom på ordblindeområdet, og derfor overvejer vi at lave regionale netværk, hvor vi kan komme på besøg. Så kan vi lære hinanden at kende, og vi kan bruge netværkene som lyttepost i forhold til, hvilken service kommuner og skoler savner fra os. På den måde kan vi få gavn af hinanden", siger Michael Karvø.