Nyt forskningstidsskrift

Forskningsberetningen fra Danmarks Lærerhøjskole er erstattet af et halvårligt forskningstidsskrift, hvis enkelte numre tager ét emne op. Det første emne er læsning og læsevanskeligheder. Baggrunden for temaserien er, at 'Lærerhøjskolen gerne vil præsentere sin forskning i tematiserende og debatskabende sammenhænge, der afspejler forskningsindsatsen på Danmarks Lærerhøjskole', og tillige lægge op til at se sin forskning 'i en sammenhæng, der appellerer til en bred, undervisningsinteresseret offentlighed'.

Elisabeth Hansen og Erik Håkonsson strukturerer indledningen på overskuelig vis.

Under den provokerende overskrift 'Bliver eleverne dygtigere, hvis lærerne lærer mere?' opsummerer Håkonsson i en artikel forsigtigt resultater: at der er brug for yderligere forskning for at kunne se, hvilken sammenhæng der er mellem innovationens effektivitet og elevernes udbytte af undervisningen - tilsyneladende et meget beskedent resultat, men et redeligt. Det er også til at arbejde videre - og søgende - ud fra.

Gert Gamby skildrer, hvad børn, der endnu ikke går i skole, ved om læsning. Artiklen kan ses som en god sidegevinst i forhold til Gambys studier af den betydning, undervisningsformen i læsning kan have.

Titlen ' 'I teatret sang' - Dyslektikeren H.C. Andersens stave- og syntaksfejl i dagbøgerne fra 1825-1875' kunne måske forlede en læser, der kun ser indholdsfortegnelsen, til at springe artiklen over. Det ville være synd (for læseren). Sagt meget kort opsummerer Preben Kihl, Kirsten Gregersen og Niels Sterum den foreløbige konklusion, at den fordomsfulde, datidige kritik af H.C. Andersens skriftsprog har opbygget en myte om, at han havde læse- og stavevanskeligheder i en grad, så han kan karakteriseres som dyslektiker. Nu ser det ud til, at myten er en myte. Artiklens konklusion er 'foreløbig'; arbejdet er fortjenstfuldt.

Et hæfte som dette uden et indlæg af Svend Hesselholdt ville give et mangelfuldt billede af Lærerhøjskolens mangeårige arbejde inden for området. I 'Målrettede aktiviteter i læseindlæringen og deres pædagogiske ramme' spørger Hesselholdt og Karen Porsborg Nielsen til 'specifikke mangler', der karakteriserer begynderlæsere; der søges også forklaringer på antallet af relativt mange dårlige læsere på det omhandlede trin.

Det sker, at litteraturafsnit i et temahæfte som dette springes over. Det ville være synd at gøre det netop her, hvor Jørgen Olesen nøje opregner Danmarks Lærerhøjskoles publikationer fra 1985-97 om at læse og skrive og om læse/skrivevanskeligheder. Det er prisværdigt, at kandidatopgaverne er nævnt separat - 17 i alt; deres stilfærdige udgivelse betyder, at de ofte overses. I oversigten kan det bemærkes, at der er mere end 50 personer fra Lærerhøjskolen, der i årene 1985-97 har publiceret om temahæftets emne - når dette ses så bredt, som temahæftet gør.

Temahæftets forskningsorientering fremtræder nok så markant som appellen til 'en bred, undervisningsinteresseret offentlighed'. Det betyder ikke, at de fleste artikler ikke er læseværdige; det er de blandt andet på grund af deres understregning af, at det er undervejsresultater, der skildres. Temahæftet afspejler i øvrigt på godt og ondt også Danmarks Lærerhøjskoles stærke og mindre stærke sider, og dette er redeligt lagt frem.

Det næste temahæfte, der udkommer til februar, handler om naturfagenes didaktik.