Kernen i matematikundervisningen er undersøgelser, eksperimenter og samtale i en kontekst, som har matematik i anvendelse som et centralt omdrejningspunkt. Og de dele finder du ikke i "Skoledu". Men brug trygt "Skoledu" som det, det er; en opgavebank til brug på såvel pc som Mac og iPad.
"Skoledu" indeholder, som mange andre mere eller mindre gratis websteder, masser af fakta, opgaver og træning. Opgaverne er ofte selvinstruerende, og maskinen retter selv. "Skoledu" vil, som de fleste læremidler, være dækkende for undervisningen i faget og give læreren en dækkende pakke af undervisningsmaterialer, så han/hun blot skal tilføje sig selv som læremiddel og formidle forlagets læremiddelpakke.
Hjemmesiden skoledu.dk indeholder 16 matematiske emner, der samlet dækker matematikkens fagområder 4.-6. klasse. Hvert emne indeholder alle eller flere af kategorierne: fakta, opgaver, værktøjer, lærervejledning og træning.
Materialet lægger selv vægt på at indeholde en bred vifte af undersøgende opgaver, værktøjer, faktasider og tilhørende lærervejledninger. Forlaget har valgt at formidle opgaver med en høj grad af differentiering og mener derfor, at sidens indhold dækker matematikundervisningen for 4.-6. klasse. Desværre vokser træerne ikke ind i himlen. "Skoledu" indeholder fine oplæg til opgaveløsning og træning i matematik, men det kan ikke stå alene. Jeg kan derfor ikke anbefale at benytte "Skoledu" som matematikundervisningens basismateriale.
Nyt digitalt matematiksystem kan ikke stå alene
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.