"Sidste gang appeldomstolen underkendte arbejdsrettens anerkendelse af lærerforeningen, hed det sig, at det var nødvendigt at begrænse ytrings- og foreningsfrihed af hensyn til landets enhed. Og den går jo ikke længere - det svarer til at kaste mere benzin på bålet, end der er i forvejen", siger Poul Nyrup til folkeskolen.dk
"Nu skal Olli Rehn med meget klar tekst gøre Tyrkiet klart, at landet må lave en lovgivning, der lovliggør den lærerforening - jo hurtigere jo bedre".
Poul Nyrup Rasmussen er i det hele taget meget bekymret over udviklingen i Tyrkiet:
"Meget af den lovgivning, som vi havde fået stillet i udsigt, ser ud til at være gået i stå i det tyrkiske parlament, efter at de fik datoen for optagelsesforhandlingerne".
Poul Nyrup vurderer at de skiftende domme for og imod Egitim-Sen er et udtryk for en splittelse i det tyrkiske samfund, hvor stærke kræfter er imod tilnærmelsen til Europa og imod, at det kurdiske mindretal får undervisning på deres eget sprog. Det er ordene i Egitim-Sens vedtægter om minoriteters ret til undervisning på modersmålet, der har fået appeldomstolen til at erklære vedtægterne forfatningsstridige.
"Man kan indgå kompromis'er på handelsområdet og andre områder, men ikke når det gælder de grundlæggende værdier, herunder retten til undervisning på sit eget sprog", siger Poul Nyrup Rasmussen.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen har også haft kontakt med Poul Nyrup om dommen i Tyrkiet, og nu forsøger DLF at mobilisere hele den danske fagbevægelse og de europæiske lærerorganisationer til støtte for Egitim-Sen:
"Det her er jo en helt principiel sag, hvor et fagforbund bliver forbudt, fordi det forfølger et i øvrigt et fuldstændig legalt mål med fredelige midler", siger Anders Bondo og håber, at også den danske regering som ved de tidligere retssager vil bakke op.
Nyrup: Tyrkisk dom klart uacceptabel for EU
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.