Nye udfordringer til vejledning

»Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv« skal være funktionsduelig fra 1. august i år. Formålet med etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er blandt andet at skabe bedre kvalitet i vejledningen, styrke elevernes kompetence til at udarbejde en realistisk uddannelsesplan, begrænse frafald fra uddannelserne, lave en mere målrettet indsats for unge med særlige behov samt sikre en sektoruafhængig vejledning.

Lovens indholdsmæssige formuleringer er stort set i overensstemmelse med det grundlag for vejledning, der hidtil har været gældende. Men måden, opgaven skal løses på, er nu til diskussion. Den nye lovs krav om sektoruafhængighed er interessant og giver anledning til refleksion, fordi der må ligge et ønske om frigørelse fra den eksisterende skolekulturelle dominans. Stillet sammen med kravet om, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal have en selvstændig ledelse, lægges der op til en fagspecifik professionalisering af hele vejledningsområdet.

For at kunne løse en sådan opgave er der brug for ledelseskræfter, der på én gang kan være både drivkraft for en udvikling og samtidig garant for fastholdelsen af en social dimension i arbejdet med unge, herunder især unge med særlige behov. Lederskabet af de kommende UU-centre skal påtage sig denne vigtige rolle, men de må også gives mulighederne for det. Ledelsen må derfor skaffe sig den fornødne tid, de nødvendige kræfter og det tilstrækkelige mod til opgaven.

De nye centerledelser skal have råderum og skabe sig autoritet og handlekraft, og lederskabet skal arbejde på at give medarbejderne de samme rammer. Direkte oversat betyder det størst mulig frihed og kompetence til den enkelte vejleder. Alt sammen i troen på, at det fremmer den dynamiske vekselvirkning, der ligger i, at godt og veludført kvalitetsarbejde skaber arbejdsglæde, og at arbejdsglæden netop i sig selv er en grundlæggende motivationsfaktor.

Med en ambition om, at vejledningsindsatsen skal kvalificeres og sættes ind i et helhedsperspektiv, er der grund til at rette opmærksomheden mod et iboende dilemma.

Vejledningsindsatsen skal på den ene side skabe sammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, men der skal på den anden side samtidig fortsat sikres en sammenhæng til folkeskolens undervisning og øvrige bestræbelser på at kvalificere elevernes overgang fra skolen til ungdomsuddannelserne.

Det er derfor særdeles vigtigt at arbejde med en afdækning af, hvilke opgaver der samlet set skal løses med den nye vejledningsorganisering, og, endnu mere vigtigt, hvor de enkelte opgaver kan/skal løses i forhold til den enkelte skole (nærhedsprincippet), den enkelte kommune (helhedsprincippet), den enkelte region (rationaliseringsprincippet), samt en analyse af, hvorledes det landsdækkende regionale samarbejde kan udvikle sig til et værdifuldt netværk.

Det bliver særdeles interessant at følge begyndelsen på de mange konstruktioner, der i denne tid ser dagens lys. Nogle vil formodentlig vise sig at kunne overleve de mål-, kvalitets- og effektivitetskrav, som forventes. Andre vil ikke, så derfor bliver det nødvendigt med en god og åbenhjertig vidensdeling på landsplan.

Det er uacceptabelt, at så stor en del af en ungdomsårgang ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse efter folkeskolen. Derfor bliver Ungdommens Uddannelsesvejledning betydningsfuld, og blandt andet en sektoruafhængig ledelse skal bidrage til kvalitetsforbedringen.

Leo H. Knudsen er direktør for Børn og Kultur i Hillerød Kommune