Nye opgaver førte til lavere matematik-karakterer

TV2/Nyhederne fortalte for nylig om et faldende niveau til afgangsprøverne i matematik i 9. klasse. Karaktergennemsnittet ved både færdigheds- og problemløsningsprøven var dalet med knap et karakterpoint fra 2010 til 2011.

Ifølge fagkonsulent i matematik Klaus Fink kan man ikke entydigt konkludere ud fra faldet i karaktergennemsnittet, at eleverne er blevet dårligere til matematik.

"Jeg vil mene, at man kan finde årsagen til karakterfaldet i det forhold, at Fælles Mål 2009 for alvor slog igennem i prøveopgaverne sidste år", siger fagkonsulent Klaus Fink og fortsætter: "Men Fælles Mål 2009 er muligvis ikke helt implementeret i undervisningen alle steder endnu". Konkrete Fælles Mål Ministeriets Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen skal ikke kun fungere som overordnede pejlemærker for elevernes udbytte af undervisningen i de enkelte fag. De skal også have en direkte indvirkning på for eksempel afgangsprøverne i matematik, fordi prøverne jo skal måle, i hvilket omfang eleverne lever op til målene.

"Der er sket to primære ændringer i prøverne. Dels er der kommet nye emner som trigonometri og en øget satsning på statistik. Derudover er der kommet en ren matematikopgave, så vi er sikre på at nå rundt om alle fagmålene. Vi arbejder med overordnede temaer i opgavesættene, og det er jo ikke sikkert, at et tema rummer noget om for eksempel grafer i et koordinatsystem. Så der har vi en ren opgave, der kan handle om at finde nogle skæringspunkter og intervaller", forklarer Klaus Fink. "Endelig kan et stigende antal opgaver med fordel løses ved hjælp af et it-værktøj". Ikke kun et læseproblem Afgangsprøverne i matematik er de seneste år blevet kritiseret for at have gjort det vanskeligere for elever med læsevanskeligheder at opnå høje karakterer. Flere har ment, at prøverne er blevet for teksttunge og svære at læse og forstå. Det er dog heller ikke den væsentligste årsag for fagkonsulent Klaus Fink. "De tunge tekster er måske en del af baggrunden for karakterfaldet, men jeg tror mest af alt, det bredt skyldes ændringerne i kraft af Fælles Mål. Faglig læsning er selvfølgelig en del af dagsordenen, men hvis jeg kigger på elevernes resultater, så kan jeg se, at de faktisk klarer de mere læsetunge opgaver pænt. Det kan altså ikke være hele forklaringen", fortæller Klaus Fink. Med forbehold Et stående spørgsmål i debatten om afgangsprøverne har været, om det overhovedet giver mening at sammenligne afgangskaraktererne fra år til år. Som folkeskolen.dk tidligere har beskrevet, så var én af hovedpointerne bag den nye karakterskala fra 2007, at man ville sikre en jævn fordeling af karaktererne gennem for eksempel årlige justeringer i afgangsprøvernes krav og sværhedsgrad. Alt sammen for at kunne sammenligne danske studerende med studerende fra resten af ECTS-landene.

Fremover skal ti procent af afgangseleverne have topkarakter

Klaus Fink vil ikke udelukke, at man kan sammenligne karaktererne fra år til år. Det kræver bare en række forbehold. "Med alle de forbehold, som for eksempel ændringer i prøven, problematikken ved at ramme den nøjagtigt samme sværhedsgrad og ændringer i karakterskalaen, mener jeg godt, at man kan sammenligne fra år til år. Jeg synes dog, at forklaringen på faldet i karakterer er bredere og dybere end blot sværere tekster. Det handler om at komme ind i substansen og undgå misforståelser", siger fagkonsulent Klaus Fink. "Desuden er det vigtigt at understrege, at elever med læseproblemer kan få megen hjælp under prøven i matematik for eksempel i form af oplæsning, CD-ord, læsepen og forlænget tid".

Forældrenes uddannelse afgør afgangskarakterer