"Lærere er samarbejdsvillige mennesker", fremhævede kongresdelegeret fra Lærerstuderendes Landskreds, Mai-Britt Tollund. "Lidt for samarbejdsvillige måske - for situationenn er, at alt for mange unge lærere underviser i fag, de i værste tilfælde ikke har haft kontakt med, siden de selv gik i folkeskolen. Hvis Danmarks Lærerforening accepterer det, går vi i princippet ind for, at enhver, der kan læse, kan lære andre at læse. Og hvad skal vi så med seminariet - eller med folkeskolen?".
Lærerstuderendes Landskreds ønsker, at Danmarks Lærerforening skal vedtage en kongresresolution, som opfordrer parterne i folkeskolen, herunder de enkelte skoler, til at påtage sig ansvaret for, at lærerne underviser inden for de områder, de er uddannet til.
Maj-Britt Tollund understregede, at 1997-læreruddannelsen ikke er en justering af den tidligere brede grunduddannelse. Den læreruddannelse, som gav hver enkelt lærer kompetence til at undervise i næsten alle skolens fag, eksisterer ikke længere. Folketinget besluttede i 1997 med fagligheden som mantra, at lærerne skulle specialiseres i fire linjefag.
"Parterne i folkeskolen må tage opgaven med at få de nye lærere integreret i folkeskolen alvorligt", hedder det i LLs resolutionsforslag.
Nye lærere i klemme i skemalægningen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.