Nye lærere dropper folkeskolen

Ud af de over 1.400 unge, der i 1996 dimitterede fra et lærerseminarium og meldte sig ind i Danmarks Lærerforening, er over 20 procent ude af medlemsregistret i dag og dermed efter al sandsynlighed ikke længere lærere i folkeskolen. Det viser et udtræk fra Lærerforeningens medlemsregister, som

Folkeskolenhar fået lavet.

'Det tal ligger noget ud over, hvad vi normalt ville antage, når vi udarbejder fremskrivninger', siger chefkonsulent i Undervisningsministeriets statistiske kontor Kurt Johannesen. 'Når det gælder professionsrettede uddannelser som læreruddannelserne, regner vi normalt ikke med et tidligt frafald på mere end ti procent'.

Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Anker Boye, bekræfter tendensen til, at de unge lærere ikke er nær så trofaste over for faget og skolen som de ældre.

'Lærerkorpset har historisk set været en meget stabil guppe, som blev uddannet i et fagfelt, arbejdede i det fagfelt og blev i det fagfelt. Der er ved at ske en anderledes udvikling, men det går ikke så stærkt for lærerne som for eksempel i social- og sundhedsuddannelserne, hvor kun omkring 50 procent arbejder inden for deres fag. Vi ser en højere grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Der er nok en almindelig forventning i befolkningen om, at man ikke længere har et fag for resten af livet - man zapper mere rundt. Men det bliver et problem, fordi vi har en stor elevtilgang til folkeskolen i de kommende år', siger han.

'Kommunerne har det personalepolitiske ansvar for at skabe nogle attraktive kommunale arbejdspladser. Det, vi kan gøre, er at få fortalt ud ad det store åbne vindue, hvilke muligheder der er i et job i den kommunale sektor, og få skruet nogle job sammen, som er attraktive, interessante og udviklende at være i. For eksempel er adgang til faglig og personlig kompetenceudvikling vigtig, og det er noget, vi tilskynder kommunerne at arbejde med, og som mange kommuner har sat i højeste gear'.

Anker Boye afviser, at der er tale om en flugt fra arbejdet i folkeskolen: 'Men når det er sagt, så vil jeg da heller ikke afvise, at de urolige børn også spiller en rolle. Børn har fået mere fri og åbne rammer, og det er fint for dem, men også en udfordring til folkeskolen', siger han og ved godt, at udmeldingen forleden fra formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Bjarne Pedersen om, at lærerne i endnu højere grad skal påtage sig opdragerrollen, nok ikke er med til at trække flere lærere til.

Kræver det ikke yderligere ressourcer til folkeskolen, hvis lærerne også skal påtage sig den rolle?

'Vi pumper voldsomt mange ressourcer i folkeskolen i disse år, men det er selvfølgelig i høj grad i anlæg og flere lærerstillinger, fordi der kommer flere elever. Men hvad angår kvaliteten i arbejdet har vi jo også i et godt samspil med Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet gennemført 'Folkeskolen år 2000', som var et meget flot projekt, som har givet et samlet løft til skolen, og at vi arbejder sammen om sådan et projekt, kan nok også være nyttigt en gang imellem', siger Anker Boye.