Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Nye faglige veje: Lærerne i Esbjerg skal gøre rent

Den kommunale spareøvelse når nye kreative højder: I Esbjerg skal lærerne til at gøre rent. Både lokale skoleledere og tillidsrepræsentanter underkender ordningen.

Esben Christensen
1 kommentar
25. marts 2011, kl. 14:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Der bliver tit stillet forslag om, at nye initiativer i skolevirkeligheden skal fylde mere på læreruddannelserne, så uddannelsen afspejler virkeligheden bedre.

I Esbjerg er definitionen af lærerjobbet nu ændret i en ny og overraskende retning, som det vil blive mere end svært at få implementeret på læreruddannelserne: Som en del af en spareøvelse skal lærere og pædagoger til at gøre rent.

- Vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært for at finde en besparelse på 6,2 millioner kroner, siger rengøringschef i Esbjerg Kommune, Jens Peter Christoffersen til JydskeVestkysten.

Det bliver ikke gjort

Rengøringsarbejde er ikke en del lærernes overenskomst, og hverken lokale skoleledere, lærere eller fagforeningsfolk vil gå med på legen.

"Hvis kommunen ikke vil gøre rent, så bliver det ikke gjort. Almindelig oprydning er en dukseopgave, men rengøring er og bliver en kommunalopgave," siger Ole Hansen skoleleder på Præstegårdsskolen til JydskeVestkysten. Ifølge rengøringschefen er det ikke nødvendigvis lærerne, der skal gøre rent, men Ole Hansen fortæller, at lærerne ville være eneste mulighed.

Overenskomsten skal holdes

Heller ikke den lokale lærerforening har lyst til at trække i gummihandskerne.

"Det er altså ikke en del af overenskomsten - og den skal overholdes, siger den lokale lærerformand Kenneth Nielsen til JydskeVestkysten.

Pædagogerne, der også risikerer at blive en del af rengøringssjakket, vil heller ikke være med.

Er det ok, hvis rengøringsarbejdet bliver en del af lærerjobbet i fremtiden?

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nye faglige veje: Lærerne i Esbjerg skal gøre rent

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS