"Dansklærerne har i mange år brugt de samme forfattere, og de bestiller ofte bøgerne på baggrund af god omtale", siger pædagogisk konsulent på centret Thomas Ais Christensen til avisen og støtter en såkaldt kanon over litteratur, der skal bruges i skolen:
"Det er en god idé at indskrænke lærernes frihed og pege på centrale værker, som man skal have god grund til ikke at følge".
Formanden for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, erkender, at lærerne lytter efter hinandens anbefalinger:
"Fordelen er, at man sandsynligvis kommer til at arbejde med en bog, som fungerer. Ulempen er, at det ikke er et valg, man selv har truffet. Dermed mangler man begrundelsen for at beskæftige sig med lige præcis det værk. Hvis vi skal holde fast i lærernes metodefrihed, er man også nødt til kræve, at lærerne træffer begrundede valg", siger han.
De fem øverste på Amtcentrets Top 20 over skønlitteratur, som Jyllands-Posten i dag offentliggør, er:
1. Jane Teller: 'Intet' (Emne: livet, unge - 7.-8. klasse)
2. Bjarne Reuter: '7.a' (Emne: gys, mystik, spøgelse - 4.-7.klasse)
3. Martin Petersen: 'Med ilden i ryggen' (Emne: flygtninge, 2. Verdenskrig - 8.-10.klasse)
4. Astrid Lindgren: 'Ronja Røverdatter' (Emne: eventyr - 4.-7.klasse)
5. Kim Fupz Aakeson: 'De gale' (Emne: unge, fremtidsfortællinger - 8.-10. klasse)
Nye danske bøger regerer i dansktimerne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.