Nye besparelser på vej: De sidste tre år har været spare-år

Regeringen og KL sidder i øjeblikket i forhandlinger om det omstridte omprioriteringsbidrag, der pålægger kommunerne at spare 2,4 milliarder om året til og med 2019.

Det kan føre til besparelser på skoleområdet. Og det sker samtidig med, at 61 procent af Skolederforeningens lokalformænd i en rundspørge for foreningen allerede har oplevet besparelser på kommunens skoler i løbet af de seneste tre år.

Næsten ligeså mange - 58 procent - vurderer, at de økonomiske perspektiver for kommunens skolevæsen er ringe eller meget ringe, når de kigger ét til to år frem i tiden.

Kampen om folkeskolekronerne begynder i dag

Skolelederformand Claus Hjortdal er stærkt bekymret for skolernes fremtid, hvis ikke det lykkes KL at fjerne omprioriteringsbidraget.

"I nogen kommuner giver det slet ikke mening at snakke om, at der kan spares mere. Der er skåret helt ind og taget alt væk. Det gælder alt fra lejrskoler og vikar-, rådstimer-, støtte- og vejledningstimer. Der er ikke mere at tage af. Vi har kommuner, hvor skolerne stort set konstant kører med driftsunderskud", lyder det fra Claus Hjortdal.

Besparelserne betyder ifølge 56 procent af skoleleder lokalformændene, at kvaliteten af skolernes undervisning vil opleve et dyk til næste år.

Hjortdal: Hvis besparelser, må KL finde ekstra penge til skolen

Sidste år lykkedes det regeringen og KL at blive enige om at reducere kommunernes regning til staten til 500 millioner kroner, selvom udgangspunktet også her var 2,4 milliarder. Og det er ifølge Claus Hjortdal ekstra vigtigt, at det heller ikke i år bliver til en fuld regning til kommunerne.

Omprioriteringsbidrag lever stadig efter lang debat

"I 2017 bliver det særlige tilskud til understøttelse af implementering af folkeskolereformen halveret fra 600 til 300 millioner, og i 2018 og forsvinder det helt. Hvis det kommer samtidig med, at kommunerne skal betale til omprioriteringsbidraget, så vil selv de bedste kommuner have svært ved at leve op til reformen", siger han.

Hvis ikke det skulle ske, er det KL's eget ansvar at sørge for, at skolerne kan levere en undervisning af ordentlig kvalitet. For i mange kommuner kan skolerne ikke klare mere, lyder det fra formanden.

"Ender KL med at gå med til at fastholde, at kommunerne skal betale én procent om året, så det er klart, at vi på et tidspunkt må tage en alvorlig snak med KL og sige, at så må I finde pengene til det. For vi kan ikke længere løfte opgaven med de flere timer og store forventninger til en bedre skoledag", siger han.

Frank Jensen sår tvivl om enorme skolebesparelser

Det er forskelligt, hvordan kommuner lægger pengene ud til skolerne. I de fleste kommuner beregnes pengene per elev, så det er op til skolerne selv at finde ud af, hvor der skal skæres. Andre kommuner lægger puljer ud for, hvor meget der eksempelvis skal bruges på vejledning, PPR og støttetimer.

Det er op til kommunerne selv at bestemme, hvor pengene til omprioriteringsbidraget skal komme fra.