Nye adgangskrav: Se her, hvad karaktererne betyder nu

Karakterkrav, forvirring og gymnasium.

Tre ord der går hånd i hånd efter gymnasiereformens nye karakterkrav til gymnasiet. Formiddagens prøve i skriftlig fremstilling er den første egentlige 'eksamen' i folkeskolen, som får afgørende betydning for, om eleverne kan få adgang til gymnasiet.

Dog hersker der stor forvirring om reglerne. For hvad skal der helt præcist til for at komme i gymnasiet?

Folkeskoleelev Villads drømmer om at komme i gymnasiet efter sommerferien. Han er blevet erklæret uddannelsesparat af sin skole og UU-vejleder i både 8. og 9. klasse, blandt andet fordi hans et karaktergennemsnit var over 5 både i 8. og ved den sidste standpunktskarakter, der blev givet umiddelbart før de skriftlige prøver.

Sådan øger gymnasiereformen presset på folkeskolen

Snit over 3 giver direkte adgang

Heldigvis klarer Villads sine eksamener pænt og ender med et gennemsnit ved de lovbundne prøver på 4,2. Det betyder, at han har bekræftet skolens, lærerens og UU-vejlederens parathedsvurdering.

Et gennemsnit over 3,0 ved prøverne i de lovbundne fag (dansk - retskrivning, skriftlig fremstilling, læsning og mundtlig - matematik med og uden hjælpemidler, engelsk skriftlig samt den fællesfaglige prøve i fysik/kemi, biologi og geografi) giver nemlig adgang. Villadse har dermed opnået et krav på at starte i 1.g efter sommerferien.

Snit mellem 2,0 og 3,0 giver adgang efter samtale

En anden elev ved navn Sara går i klasse med Villads. Hun vil også i gymnasiet. Sara har også fået mere end 5 i snit i standspunktskarakter og består også sin afgangseksamen, men får et lidt lavere gennemsnit end Katrine. Hun ender på 2,5 i gennemsnit i de syv prøver.

Det betyder, at Sara ikke i tilstrækkelig grad bekræfter sine standpunktskarakter. Men med et snit mellem 2 og 3 har kun krav på at starte i gymnasiet efter en samtale med gymnasiets rektor.

Rektor og hende har en god snak om, hvad det kræver at gå i gymnasiet. Men selv hvis samtalen var gået dårligt, får Sara stadig adgang til gymnasiet. Rektor udfordrer Sara på hendes valg, men Sara bestemmer selv.

Over 6 i snit overruler alt

I parallelklassen bliver Frederikke ikke erklæret uddannelsesparat af skole og UU-vejleder. Hun får 4 i gennemsnit i den sidste standpunktsvurdering. Men ved eksamen scorer hun over 6 i gennemsnit i de lovbundne fag til eksamen. Derfor kan hun alligevel komme i gymnasiet. For over 6,0 i gennemsnit vægter højere end parathedsvurderingen i de nye regler.

Under 2 i snit betyder optagelsesprøve

Men er der elever, der dumper 9. klasse, dvs. får under 2 i samlet gennemsnitskarakter, kan de også søge om optagelse på en ungdomsuddannelse. Så vil de blive indkaldt til en optagelsesprøve og optagelsessamtale af den uddannelsesinstitution, de søger.

Lærerens rolle

Når Sara og Katrine får standpunktskarakterer, har deres lærer direkte indflydelse på deres chance for at komme i gymnasiet.

Rapport: Lærere går glip af viden, når kun en censor bedømmer prøverne

Ved de skriftlige eksamener i denne uge har lærerne ikke noget med aat gøre. Først ved de mundtlige prøver spiller elevens lærer igen en rolle og har medindflydelse på de karakterer, som kan blive afgørende for elevens chance for at komme i gymnasiet og dermed få en videregående uddannelse.

Hvad sker der ved sygdom?

Hvis Frederikke, Katrine eller Sara bliver syge, når de mundtlige prøver går i gang, kommer de i problemer, for man skal have bestået hele sin afgangsprøve for at være berettiget til at fortsætte i gymnasiet. I et hyrdebrev understregede undervisningsminister Merete Riisager for nylig, at skolerne derfor skal foranstalte en sygeprøve inden 21. juni. Kan det ikke lade sig gøre, skal eleven til optagelsesprøve og samtale for at kunne begynde på et gymnasium efter 9. klasse.

Ministeriet indskærper: Alle syv prøver nødvendige for optagelse på ungdomsuddannelse