Ventetiderne er lange, og der kan i dag gå mere end et år, før behandlingen sættes i værk. I Aalborg ruster børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling sig til den nye garanti, men det kan gå galt, hvis samarbejdet med de nordjyske kommuner ikke bliver bedre end i dag.
Der henvises nemlig flere og flere børn og unge til afdelingen, fortæller psykiatridirektør i Region Nordjylland, Per Lund Sørensen.
"Kommunerne skal blive bedre, når de henviser børn og unge. Hvis de selv gjorde mere ud af at udrede det enkelte barn, letter det arbejdet hos os, og på den måde kan vi nedbringe ventetiden", forklarer Per Lund Sørensen i Nordjyske.
Psykiatrien i Nordjylland har netop indkaldt kommunerne i Nordjylland til et dialogmøde, men chefpsykolog i Aalborg Kommune, Sven Thomsen, siger, at der ikke er resurser til mere udredningsarbejde. Han mener desuden, at børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling bør sende papirerne retur og bede om flere oplysninger, hvis den får for lidt information fra den enkelte kommune.
"Men det gør de ikke", siger Sven Thomsen til avisen.
Ny ventetidsgaranti i fare for at skride
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.