Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny undersøgelse: Færre unge ryger og drikker

Den nyeste af de såkaldte Muld-undersøgelser, der følger udviklingen i de unges livsstil, viser, at lidt færre unge ryger og drikker, men tallene er stadig alt for høje.

Jan Kaare
Start debatten
3. september 2009, kl. 08:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Siden år 2000 er der sket et fald i andelen af unge mænd, der overskrider genstandsgrænserne, og i andelen, der drikker mere end fem genstande mindst tre gange om måneden.

Sundhedsstyrelsens websted om Muld-undersøgelsen

Undersøgelsen viser desuden en tendens til, at færre unge ryger til dagligt. En målrettet indsats mod passiv rygning ser ud til at have givet positive resultater i idrætsklubber og haller, hvor kun ganske få generes af andres røg. Til gengæld oplyser flere end hver tredje, at de udsættes for passiv rygning på deres uddannelsesinstitutioner, som er det sted, hvor passiv rygning er mest udbredt.

Drikker meget

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Muld-undersøgelsen viser også, at danske unge generelt drikker for meget. 73 procent har inden for den sidste måned drukket mere end de fem genstande ved én lejlighed, hvilket Sundhedsstyrelsen anbefaler som maksimumsgrænse.

Hver tredje unge mener selv, at alkohol påvirker deres skolegang eller arbejde negativt. Undersøgelsen viser ligeledes, at unge storforbrugere af alkohol har markant flere pjækkedage end andre unge.

I det hele taget har mange unge mænd dårlige erfaringer med alkohol. Omkring hver 10. unge mand har været involveret i ulykker eller uheld, været på hospitalet eller skadestuen, haft problemer med politiet eller kørt motorcykel eller bil under påvirkning af alkohol.

Kan ikke sammenlignes

1539 unge har svaret på spørgsmål om deres livsstil og dagligdag, herunder om tobak, alkohol, stoffer og fysisk aktivitet.

Muld-undersøgelserne gennemføres i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, og den er for første gang udelukkende internetbaseret, derfor er den nyeste ikke direkte sammenlignelige med undersøgelser fra tidligere år

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny undersøgelse: Færre unge ryger og drikker

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS