Ny undersøgelse dokumenterer: specialundervisning virker

Omkring 20 procent af folkeskolens resurser går til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, og investeringen giver afkast. Også når støtten er på under 12 ugentlige timer.

Det viser undersøgelsen 'Effekter af specialundervisningen', som et forskerhold fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, offentliggør på en konference i dag.

Undersøgelsen viser som den første i nyere tid, hvad der kommer ud af at give elever specialundervisning. Forskerne har blandt andet fulgt eleverne fra 3. til 6. klasse i fire kommuner. Cirka hver tiende elev har brug for særlig undervisning, og i 84 procent af tilfældene får eleven styrket sin personlige, faglige og sociale udvikling. I 13 procent har indsatsen en neutral effekt, mens kun to procent af eleverne er blevet dårligere.

"Vi havde frygtet det klassiske billede, hvor hver tredje elev enten går frem, bliver stående eller har tilbageskridt. Men resultatet er meget mere positivt. Langt de fleste har faglig fremgang", siger Niels Egelund, leder af undersøgelsen og professor i specialpædagogik på DPU.

Afgørende at læreren kender til specialundervisning

Bortset fra få undtagelser betyder formen på undervisningen ikke så meget. Det afgørende er, at lærerne er dygtige og kender til specialundervisning. Men undersøgelsen viser, at omkring 25 procent af lærene ikke magter den rummelighed og det krav om undervisningsdifferentiering, som folkeskoleloven kræver. Derfor er der plads til forbedringer, mener forskerne.

"Der er et stort behov for at efteruddanne lærerne. Enhver lærer vil i stort set alle klasser møde elever med behov for specialundervisning. I gennemsnit sidder der to i hver klasse, så lærerne skal både kunne differentiere undervisningen og formå at udnytte støttelæreren", siger Niels Egelund.

Der kommer for få ud af seminariet med viden om specialundervisning, så skolerne må sørge for, at lærerne bliver efteruddannet, mener han.

"Eleverne i undersøgelsen går i 3. til 6. klasse, og mange har lidt mange nederlag i skolen. De socioemotionelle børn har også oplevet nederlag derhjemme. At opnå børnenes tillid kræver særlige kompetencer".

For få studerende lærer om specialundervisning

Niels Egelund kalder det et paradoks, at politikerne afskaffede Speciale C på læreruddannelsen i 1983, for netop på det tidspunkt steg behovet for specialundervisning, især inden for svære handicap som autisme og ADHD.

"I slutningen af 1990'erne kendte 20 procent af de studerende til specialundervisning. Det er ikke godt nok. Heldigvis kom specialundervisning ind i læreuddannelsen igen i 2007".

Det er også glædeligt, at skoler i stigende grad rekvirerer undervisere fra specialskoler og sammen med dem skaber et kursus til lærergruppen, mener Niels Egelund.

"For ti år siden ringede ingen folkeskole med respekt for sig selv til en specialskole, men nu betragter man specialskolerne som specialister. Den viden, de har om for eksempel ADHD og autisme, kan professionshøjskolerne ikke matche. Desuden kan folkeskolen senere ringe og spørge specialskolen til råds om en elev. Der følger en lille faktura med svaret, men det er en nem måde at blive klogere på", siger Niels Egelund.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen om effekter af specialundervisningen blev indledt i 2005 og består af tre ben.

Ud over at have undersøgt støtteundervisning til elever i normalklasser har forskerne set på specialundervisning til 26 sværere handicappede elever, som er inkluderet i forskellig grad, og de følger 128 unge fra specialklasser og specialskoler, der forlod folkeskolens afgangsklasser i 2006 eller 2007.

Alle tre delprojekter støttes af Strategisk program for Velfærdsforskning, som i 2004 blev tildelt knap 100 millioner kroner på finansloven. Første og andet delprojekt er netop udkommet:

"Effekter af specialundervisningen - Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater", redaktion: Niels Egelund og Susan Tetler, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 330 sider, 298 kroner.