Hvordan har H. C. Ørsteds og Kirstine Meyers forskning haft indflydelse på vores hverdag?
Det kan du få svar på, hvis du besøger Rundetårn. Her præsenterer Selskabet for Naturlærens Udbredelses (SNU) i anledning af deres 200-års jubilæum udstillingen 'Fra forsker til folk'. Udstillingen præsenterer naturvidenskabelig formidling med udgangspunkt i fem videnskabspersoner og deres forskning.
I forbindelse med udstillingen kan skoleklasser booke et særligt forløb, hvor klasserne opdeles i hold, får en rundvisning, deltager i små fysikforsøg og arbejder med selvstændige opgaver, hvor de udforsker udstillingen.
Udstillingen henvender sig primært til 7.–9. klasse og kan bookes mandag til torsdag fra uge 34 til 41. For at besøge 'Fra forsker til folk' skal der betales entré til Rundetårn.
Ny udstilling til udskolingen: Sådan har forskning ændret vores hverdag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.