Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny uddannelse i fødevareanalyse

En ny uddannelse som diplomingeniør i fødevareanalyse på DTU kan gøre vejen til en kandidatuddannelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed lettere, håber uddannelsesdirektør på University College Sjælland Karen-Lisbeth Jacobsen.

"Det ville være mærkeligt, hvis DTU, der udbyder kandidatuddannelser, forlangte, at deres egne elever skulle have en brobygning for at læse videre. Og dermed får vores professionsbachelorer nok også lettere ved at komme ind på en kandidatuddannelse", siger Karen Lisbet Jacobsen.

Foto: ?
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
8. januar 2010, kl. 10:31

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den nye uddannelse i fødevareanalyse skal sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft til kontrol af fødevarer. De studerende undervises i fødevarers kvalitet og holdbarhed og lærer at formidle deres brede viden inden for kontrol, hygiejne, lovgivning og regler.

Undervisningsministeriet om fem nye uddannelser

Undervisningsminister Bertel Haarder har netop godkendt uddannelsen og glæder sig over, at den kan imødekomme "vigtige behov i samfundet".

Karen-Lisbet Jacobsen er uddannelsesdirektør på University College Sjælland. Hun undrer sig over, at det er Danmarks Tekniske Universitet, der skal udbyde den nye uddannelse i fødevareanalyse. Men hun ser også fordele i, at det netop er DTU, der udbyder uddannelsen.

"Hvis vi skal se på den positive side, så tror vi, at en professionsbacheloruddannelse på DTU, kan betyde, at vores kandidater får lettere ved at tage en kandidatuddannelse uden at skulle igennem brobygningsforløb", siger hun og uddyber;

"Det ville være mærkeligt, hvis DTU, der udbyder kandidatuddannelser, forlangte, at deres egne elever skulle have en brobygning for at læse videre. Og dermed får vores professionsbachelorer nok også lettere ved at komme ind på en kandidatuddannelse".

Uddannelsen på DTU kommer til at vare tre et halvt år. Målet er at uddanne diplomingeniører, som kan dække erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft inden for fødevarekontrol, offentlig kontrol og egenkontrol på virksomheder. De studerende skal opnå kompetencer mde udgangspunkt i statistiske værktøjer og metoder, viden om måleteknikker og procesforståelse. En færdiguddannet fødevareanalytiker vil kunne forberede, designe og gennemføre fødevareanalyse og -kontrol fra start til slut.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny uddannelse i fødevareanalyse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS