Ny statistik fra ministeriet er ikke en måling af lærerindsats

"Skoleeffekten" har diverse partier og tænketanke kaldt den forskel mellem skolernes afgangskarakterer, der bliver tilbage, når man har "renset" for forskellen mellem elevernes baggrund i form af forældrenes uddannelse, indkomst, etnicitet mv. "Dette udtryk kan være misvisende, hvis man dermed tror, at en negativ skoleeffekt entydigt viser, at eleverne har modtaget dårlig undervisning eller, at lærerne præsterer dårligt", lyder det i forklaringen til den nye statistik. "Forskellen kan også skyldes forhold uden for skolens indflydelse, men som blot ikke er medtaget i beregningerne. Det man kan sige er, at en eventuel forskel ikke skyldes, at skolens elever kommer fra hjem med et bestemt uddannelsesniveau, eller at skolens elever har en bestemt fordeling med hensyn til herkomst. Disse forhold er der taget højde for", hedder det i ministeriets forklaring, hvor man også understreger, at modellen ikke tager højde for fx motivation, familie og venners påvirkning, sygdom, handicap mv.

Tilfældighedernes spil: Udråbt som landets dårligste skole

Sidste år offentliggjorde brugte daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) den socioøkonomiske reference til at rangliste skolerne efter, om eleverne fik højere eller lavere karakterer end forventet ud fra elevernes sociale baggrund. Ranglisten blev skarpt kritiseret og fjernet fra uvm.dk, da socialdemokraten Christine Antorini flyttede ind på ministerkontoret. Hun offentliggør nu en socioøkonomisk reference til hver enkelt skoles karaktergennemsnit fra 2010 og 2011, men det sker ikke på en rangliste.

"Jeg vil opfordre kommunerne til at se nærmere på deres folkeskoler og vurdere mulighederne for, at skolerne kan lære af hinanden. Modellen kan også bruges som et udviklingsredskab for den enkelte skole, fordi den tager højde for en række af de socioøkonomiske forskelle, der er blandt eleverne," siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Hun understreger, at afgangskaraktererne er én indikator ud af en lang række, der siger noget om skolerne. De kan derfor ikke bruges til at tegne et entydigt billede af kvaliteten på skolerne, ligesom skolernes indsatser også skal ses i forhold til andre lokale rammebetingelser som eksempelvis måden, man organiserer specialundervisning, der ikke tages højde for i modellen.

6,5 procent af skolerne skiller sig positivt ud Opgørelsen viser i øvrigt, at kun 6,5 procent af skolerne har et karaktergennemsnit, der ligger statistisk signifikant højere end ventet ud fra elevernes baggrund, og præcis lige så mange ligger markant lavere. Fri- og privatskolerne ligger i højere grad over den socioøkonomiske reference, mens efterskolerne i højere grad har karaktergennemsnit under den socioøkonomiske reference. Styrelsen Uni-C, som har lavet beregningerne for ministeriet, har også opgjort betydningen af elevernes socioøkonomiske baggrund fag for fag. Elevernes sociale baggrund har generelt størst betydning for de skriftlige afgangsprøver og mindre betydning i de mundtlige prøver. For ordenskarakteren har den sociale baggrund meget mindre betydning end for de øvrige karakterer.