Reformen, Atuarfitsialak - "Den gode skole", træder i kraft, når lærere og elever møder på skolerne efter sommerferien. Skolestrukturen bliver ændret, så det 10-årige skoleforløb bliver delt op i yngste-, mellem- og ældstetrin. Dermed er der lagt op til, at holddannelse på tværs af årgangene skal erstatte det nuværende klassebegreb. Derudover betyder reformen blandt andet, at der kommer nye fag i skolen, og at lærerne skal arbejde mere sammen.
Lærerne er ikke tilfredse med de resurser Hjemmestyret har afsat til at få den nye reform skudt igang.
"Hjemmestyret vil ikke give os den fornødne tid til at løse de nye opgaver, og anerkender ikke, at lærerne får behov for at samarbejde i langt højere grad end nu", siger Sivso Dorph til Grønlands Radio, KNR.
Sivso Dorph mener, at blokaden vil betyde, at der hurtigt kommer til at mangle lærere på skolerne, og at det vil ramme indførslen af den nye reform.
KNR oplyser, at Hjemmestyret ikke vil acceptere blokadevarslet, fordi forhandlingsafdelingen mener, at varslet er i strid med reglerne for at gå i konflikt.
Det er ikke kun lærerne, der har problemer med forhandlingerne. Der er også udsigt til konflikt i Grønland inden for sundhedsområdet, fiskeindustrien og bygge- og anlægsbranchen.
Ny skolereform truet af konflikt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.