Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny regering vil ikke tvinge studiepladser til provinsen

Lærer- og pædagoguddannelserne undtages fra den ellers indgåede aftale om at flytte pladser på videregående uddannelser fra København, Aarhus, Odense og Aalborg til mindre byer.

Foto: iStock/Westersoe
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
1 kommentar
19. december 2022, kl. 15:27
1 kommentar

Den omdiskuterede aftale fra 2021 om at flytte en række uddannelser fra landets fire største byer til mindre provinsbyer, ser nu ud til at blive ændret af den nytiltrådte SVM-regering.

Af regeringsgrundlaget fremgår det nemlig, at aftalen justeres sådan at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver ikke er omfattet af udflytningen.

"Videreføre aftalen om udflytning af uddannelser, men justere den sådan, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver ikke er omfattet af udflytningen", skriver regeringen i sit regeringsgrundlag.

Aftalen om udflytningen af uddannelsesplader fra de fire største byer blev ellers indgået sidste år i maj med stort flertal i Folketinget.

Planen var, at der frem mod 2030 skulle oprettes 1.000 nye uddannelsespladser uden for København, Aarhus, Odense og Aalborg, og at yderligere omkring 800(rettet den 20/12, red.) eksisterende pladser fra de fire største byer skulle flyttes til mindre byer.

På længere sigt var ambitionen at 60 procent af uddannelsespladserne på de fire store velfærdsuddannelser - lærer-, pædagog, -sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen - skulle ligge uden for de største byer.

Den ambition er tilsyneladende lagt på hylden nu, hvilket har vagt glæde hos rektor Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole.

Han har hele tiden ærgret sig over flytteplanerne og frygtet, at der ikke vil være den samme søgning til uddannelserne, når de flyttes ud af til byer, hvor koncentrationen af unge ikke er så høj, sagde han til politiken.dk i sidste uge.

"Det er klogt, at den nye regering forpligter sig til at gøre noget ved et problem, som den gamle regering har skabt. Der er kommet en moderation i debatten. Man havde nok glemt, hvor mange mennesker der bor i de større byer. De skal jo ikke have et ringere tilbud, bare fordi de bor tæt. Men der er meget, der skal afklares", sagde han.

Han understreger, at han endnu ikke ved, hvad det nye regeringsgrundlag betyder for de planer, der allerede er sat i gang.

Der har været planer om at åbne en læreruddannelse i Hillerød og i Svendborg. Den i Hillerød skal efter planen tage imod de første studerende til sommer, mens læreruddannelsen i Svendborg har første studiestart sommeren 2025.

Svendborg håber fortsat på et få en læreruddannelse

Borgmester i Svendborg Kommune Bo Hansen (S) var ikke glad, da han fredag udtalte sig til Fyns Amts Avis.

Til gengæld tror han på, at UCL, som efter planen skal stå bag den svendborgske læreruddannelse, vil holde fast i at gøre hans kommunehovedstad til ny uddannelseshub.

”Jeg har også noteret mig, at UCL hele tiden har sagt, at de ser et potentiale i at samle uddannelser under ét tag her i Svendborg, og derfor regner jeg også med, at de aftaler, vi har lavet med hinanden, består”, siger han.

Rektor ved UCL Jens Mejer Pedersen er dog ikke sikker, fortæller han i samme artikel.

"Grundlæggende har vi jo udarbejdet en plan for uddannelser i Svendborg, alene fordi der står noget i en politisk aftale. Det handler også om et partnerskab og en tro på, at det er det rigtige i forhold til det, der bliver efterspurgt af dimittender i området", siger han.

Rettelse: Det fremgik oprindeligt af artiklen at 1.000 studiepladser skulle udflyttet. Det korrekte tal er imidlertid 800.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny regering vil ikke tvinge studiepladser til provinsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS